Han er god for den svimlende sum af 85 millioner pund, hvilket svarer til mere end 786 millioner kroner. Alligevel vil den tidligere James Bond, Sir Sean Connery, ikke give sønnen i eneste penny - hverken nu eller når han en dag stiller træskoene.
Det fortæller skuespillerens tidligere hustru, Diane Cilento, til den engelske avis The Sunday Times.
Sean Connery kommer selv fra beskedne vilkår. Han voksede op i et to-værelses hus i Skotland, hvor der ikke engang var badeværelse. Da han var 13 år gammel, forlod han skolen for at arbejde for mindre end et pund om ugen.
Med en opvækst i så beskedne vilkår, er det måske ikke overraskende, at Sean Connery vil give sønnen samme arbejdsmoral, som han selv har praktiseret, inden han fik sit gennembrud som James Bond i 1962. I mellemtiden nåede han både at arbejde som mælkemand, lastbilschauffør, model for en kunstner og på et tidspunkt levede han af at polere kister.
Ifølge Diane Cilento, som var gift med Sean Connery i 11 år, har far og søn et noget anstrengt forhold. Sønnen Jason Connery, som også er skuespiller, må ikke blot leve med, at hans far ikke vil støtte ham økonomisk. Ifølge den tidligere hustru skulle han engang have sagt til sønnen:
- Du fik kunne dette (skuespils. red) job, fordi dit navn er Connery.
Det førte til, at Jason Connery truede med at ændre sit efternavn.