Lars Løkke Rasmussen (V) anvender en helt speciel retorisk strategi, når han bliver interviewet her under valgkampen. Det viser en analyse af et længere interview med Løkke, som Ph.d.-studerende i retorik Mette Bengtsson har foretaget.

"Overordnet set vil jeg sige, at han postulerer meget. Det vil sige, at han fremkommer med en påstand uden at komme med belæg," fortæller Mette Bengtsson, der er ved at skrive en afhandling om politisk retorik og politiske kommentatorers indflydelse.

Mette Bengtsson hæfter sig ved, at Løkke ikke forklarer sin egentlig kritik af oppositionens politik, men bare kritiserer den uden uddybning.

"Han anvender begreberne: 'Flosset i kanten', 'der er ikke sammenhæng', og 'deres økonomiske politik er som en si'. Han siger om S og SF's forslag om at arbejde 12 minutter længere, at 'det er en smart overskrift', men det er postulater alt sammen; han kommer ikke ned i substansen og forklarer, hvorfor han faktisk er uenig med dem," forklarer hun.

Der er ingen tvivl om, hvem Lars Løkke Rasmussen forsøger at lokke ind i folden hos Venstre.

"Det helt klart, at det er boligejerne, han forsøger at fiske stemmer hos. Han anvender hele tiden postulatet, at de vil 'få overraskelser', hvis de stemmer på S og SF," lyder det fra Mette Bengtsson.

Hun har samtidig konstateret, at Løkke har fået indstuderet nogle præcise vendinger ganske grundigt.

"S fører permanent valgkamp" - det gentager han fem gange.
"At de sidder på hænderne" - det siger han fire gange.
"At de ikke vil trække i arbejdstøjet" - det siger han to gange.

"Det er en negativ kampagne. Han er mere på Socialdemokraternes banehalvdel, end han er på sin egen. Det kan være risikabelt; især for et regeringsparti. Hvis man skal føre skræmmekampagne, er det nok mest oplagt, at man gør det som oppositionsparti, der vil til magten. Det viser forskning på området. Så jeg er da spændt på, hvilket resultat Venstre får ved valget, for de har helt bevidst valgt en skræmmekampagnestrategi," lyder hendes analyse.

Det undrer Mette Bengtsson, at Løkke slipper af sted med bare at lire sine postulater af, uden journalisten går bedre til ham.

"Jeg vil da ønske, at han vil underbygge sin påstand med at forklare, hvad han konkret mener. Det hele ender bare som en skræmmekampagne, og det bliver man ikke ligefrem klogere af," slutter retorikeksperten.