Der er milevid forskel på, hvor meget klingende mønt der vanker til de knap 2.500 danskere, som den 19. november vinder en plads i byrådet for de næste fire år.

"I de største kommuner er der forholdsvis mange politikere, som i dag har et samlet vederlag, som minder om en fuldtidsløn, men det niveau er ikke repræsentativt for flertallet af byrådsmedlemmer i de små og mellemstore kommuner. Der er milevid forskel," siger Ulf Hjelmar, der er programleder på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

Bonus til småbørnsforældre

Grundlæggende får alle lokalpolitikere det samme i form af et grundvederlag, som er omtrent 66.000 kroner årligt i flertallet af de 98 kommuner og 80.000 kroner i de 15 kommuner, som har over 80.000 indbyggere.

Læs også:

Maler-Paw: For mange kloge hoveder i politik

Derudover sidder de fleste politikere i et eller flere politiske udvalg.

Nogle kommuner giver et fast vederlag per udvalg på for eksempel 20.000 kroner årligt, mens andre skelner mellem 'tunge' poster i for eksempel Økonomiudvalget - som kan udløse op til 40.000 kroner årligt, til 'lettere' poster i for eksempel Kultur- og Fritidsudvalget, som kun kaster et 14.000 kroners vederlag af sig.

Alle medlemmer kan vælge at barbere det faste vederlag med 20.000 kroner for til gengæld at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, som kan udgøre op til 1.950 kroner per dag.

Og så vanker der en forældrebonus til byrådspolitikere med hjemmeboende børn under 10 år på 13.000 kroner årligt.

Læs også:

Vælgerne: Ro på politikere, I tjener rigeligt

Politiske ben gør forskellen

På den måde er de fleste lokalpolitikere sikret et vederlag på 100.000-150.000 kroner årligt.

Til gengæld peger den seneste forskning på, at det politiske arbejde sluger i snit 20 timer om ugen - som altså skal lægges ud over det faste arbejde, som de fleste lokalpolitikere har.

Og så er der borgmesteren, der som den eneste har en fuldtidsstilling med en løn på 500.000-800.000 kroner afhængig af kommunens størrelse.

Læs også:

Tommys kværn ruster: Byrådet æder al min tid

Det, som økonomisk set skiller fårene fra bukkene i lokalpolitik, er i første omgang formandsposterne for de politiske udvalg, som udløser mellem 100.000 og 200.000 kroner årligt.

Der er knaster i teknik-og miljø

Men et udvalg er ikke bare et udvalg. For med formandsposten følger ofte de såkaldte 'politiske ben' - eksterne bestyrelsesposter i for eksempel forsyningsselskaber, den lokale forbrænding og store kulturinstitutioner.

Og det er her, pengene ligger gemt.

"Der meget store forskelle i aflønningen på de store bestyrelsesposter. Typisk følger der bestyrelsesposter med posten som formand for teknik- og miljøudvalget, som er otte-ni gange højere, end de poster, der tilfalder formanden for socialudvalget," forklarer Ulf Hjelmar fra KORA.

Læs også:

96 kr. i timen: Politikere kræver mere i løn

For eksempel får formanden for forsyningsselskabet i Helsingør 150.000 kroner årligt for ulejligheden, mens Frederiksbergs borgmester scorer over 300.000 kroner årligt for sin plads som næstformand for Metroselskabet, og derudover har andre bestyrelsesposter for 200.000 kroner.

"På den måde er der mange, som alligevel tjener en fin hyre som kommunalpolitikere. Men af samme årsag ser vi, at de tunge bestyrelsesposter ofte spiller en rolle i, hvordan byrådet konstituerer sig efter valget - og det er virkelig noget, som rykker ved folks retsfølelse," siger Ulf Hjelmar.

Lavt vederlag øger kampen om ben

Kommuneforskeren vurderer, at det lave grundvederlag betyder, at de politiske ben får større indflydelse på de politiske alliancer.

Blandt andet derfor er det problematisk, at grundvederlaget ikke er blevet reguleret siden 1997, påpeger næstformand i Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V).

"Man skal passe på, at man ikke havner i den grøft, at det almindelige vederlag bliver så dårligt, at man bliver nødt til at påtage sig en masse ’ben’ for at få en rimelig kompensation, det er ikke en værdig eller en fornuftig måde at løse problemet på," siger han.

Læs også:

Højtuddannede styrer kommunerne