Metro-byggeriet i København ville aldrig være kørt så langt af sporet, hvad angår manglende lærepladser og danske overenskomstforhold, hvis der sad flere håndværkere i Borgerrepræsentationen.
Det mener malersvend Paw Østergaard Jensen, der selv sidder i byrådet for Socialdemokraterne i Albertslund Kommune.
"Problemerne omkring metroen ville aldrig være vokset så langt ud af proportioner, hvis der havde været flere folk om bordet, der var vant til at tænke over, hvilke krav, der skal stilles til en byggeplads, og om der er ordentlig kontrol og sanktionsmuligheder," siger han.
Det kuriøse indslag
Paw Østergaard Jensen stiller op til genvalg ved kommunalvalget den 19. november.
Men kort før valget viser en ny undersøgelse, at højtuddannede har mere magt i lokalpolitik.
Det bekræfter den 48-årige maler, der udover sit svendebrev kun har en HF på cv'et.
"For at fungere som udvalgsformand eller borgmester, skal man kunne spille op mod en forvaltning, som er relativt højt uddannet. Så selv om man ofte bliver taget pænt imod som det lidt kuriøse indslag, oplever jeg jo også, at man ikke er en af de tunge drenge," siger han.
Paw Østergaard Jensen sidder i arbejdsmarkedsudvalget og kulturudvalget.
Han nærer ingen ambitioner om borgmesterposten, men håber på en post som udvalgsformand.
"Det bør i højere grad være vælgerne, som med deres stemme afgør, hvem der får posterne, og ikke uddannelsesbaggrund," siger han.
Men sådan er det desværre ikke altid.
"Jeg ser jo nærmest nogen, der kommer lige ind ad døren og bliver udvalgsformænd, fordi de har en forvaltningserfaring. Det bliver meget hurtigt en forudsætning for at fungere i sådan en rolle, og det bryder jeg mig ikke om," siger han.
Generelt er faglærte, ufaglærte og privatansatte underrepræsenteret i kommunalpolitik. For eksempel udgør ufaglærte og faglærte på landsplan kun 7,5 procent af lokalpolitikerne.
Snakker ikke samme sprog
I byrådet i Albertslund er Paw Østergaard Jensen den eneste håndværker.
"Derudover er det meget forudsigeligt fem skolelærere, nogle kandidater, et par pædagoger, en sekretær og få privatansatte," fortæller han.
Men for mange kloge hoveder og for få erfarne hænder i politik er problematisk, mener maleren, der selv kæmper for arbejdsklausuler omkring kommunens byggeri.
"Men man får fornemmelsen af, at vi ikke snakker samme sprog. For eksempel fornærmer det mig helt vildt meget, at en læreplads er blevet til 'sociale klausuler' - det er jo udtryk for et sprog, der kommer fra et sted, hvor børn ikke bliver lærlinge," siger han.