En plads i byrådet er i stigende grad blevet en tidsrøver. Og blandt lokalpolitikere er der udbredt utilfredshed med det økonomiske vederlag, som de gennemsnitligt 20 timers ekstra arbejde om ugen kompenseres med.
Men ifølge er flertal af de adspurgte i en ny meningsmåling, skal der ikke være flere penge at hente i lokalpolitik.
Halvdelen mener, at vederlaget er, som det skal være, og over 20 procent finder det for højt.
Forud for kommunalvalget til november ser det altså ikke ud til, at lokalpolitikernes krav om flere penge vinder gehør hos vælgerne.
Ifølge valgforsker Johannes Andersen understreger resultatet det indbyggede dilemma, som der ligger i at skrue op for lønnen til kommunernes folkevalgte deltidspolitikere.
"Når vi står nede i stemmeboksen, elsker vi jo idéen om, at de gør det af ren og skær interesse, og ikke fordi der er penge i det. Derfor er det svært at undgå en forstærket opfattelse af, at politikere gør det for pengenes skyld, hvis man sætter lønnen op," siger professoren fra Aalborg Universitet.
Ekspert: Vederlaget halter langt bagefter
Lokalpolitikernes vederlag er ikke blevet reguleret siden 1997, og udgør i dag 8.000-10.000 kroner om måneden for de fleste byrådsmedlemmer.
Kun 15 procent erklærer sig dog enige i lokalpolitikernes holdning om, at de får for lidt, viser meningsmålingen, der er foretaget af Wilke for Avisen.dk.
Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær er der ingen tvivl om, at vederlaget halter langt bagefter den arbejdsindsats, som er nødvendig i lokalpolitik.
"Næsten alle er enige om, at de fortjener et lille løft, om ikke andet bare som en lille anerkendelse. Problemet er, at det skal besluttes i Folketinget. De er også selv politikere, og bryder sig ikke om udsigten til historier om, at politikere bevilliger mere løn til politikere," siger professoren fra Syddansk Universitet.
KL: Ville du arbejde for den løn?
I Kommunernes Landsforening er næstformand Erik Fabrin (V) ikke overrasket over meningsmålingen.
"Løn afspejler jo ofte den anseelse, der er knyttet til jobbet. Og da politikere - næstefter journalister – ikke nyder særlig høj anseelse, er det jo forståeligt, at en del danskere ikke mener, at de skal belønnes bedre," siger han.
Erik Fabrin mener, at folk burde spørge sig selv, om de ville påtage sig en tilsvarende arbejdsmængde for de penge, som kommunalpolitkere får for ulejligheden.
"Og så må man bare sige, at hvis resultatet af det aktuelle niveau er, at kvaliteten af politikere bliver så dårligt, at de ikke formår at forvalte borgernes penge på en ordentlig måde, så tror jeg, at de fleste vil være med på at løfte niveauet," siger han.
Der er kommunalvalg den 19. november.
"Et menigt medlem af byrådet modtager omtrent 66.000 kroner årligt. Som medlem af et politisk udvalg får man 10.000-20.000 kroner oveni, samt mødediæter og et særligt tillæg på 13.000 kroner for personer med børn under 10 år. Hvad mener du om det?"
- Det er for meget - 19 pct.
- Det er for lidt - 15 pct.
- Det er rimeligt - 50 pct.
- De burde gøre det gratis - 2 pct.
- Ved ikke - 14 pct.