Kommunerne er for hurtige til at smække kassen i over for kontanthjælpsmodtagere.
I 95 procent af de tilfælde, hvor kommunerne stopper kontanthjælpen, fordi en borger afviser et tilbud om aktivering eller udebliver fra aktivering, er afgørelsen truffet i strid med loven.
Det viser en praksisundersøgelse foretaget af Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Midtjylland.
"95 procent er for dårligt. Kontanthjælp er det nederste sikkerhedsnet, så det er et alvorligt problem, hvis forvaltningen ikke foregår fuldstændig i overensstemmelse med reglerne," siger kontorchef Steen Skibsted fra Statsforvaltningen Midtjylland.
Nye regler giver flere problemer
Regeringen er lige nu ved at lukke forhandlingerne om reform af kontanthjælpssystemet med Venstre og Konservative.
Reformen bygger på 'ret og pligt' og betyder blandt andet, at flere kontanthjælpsmodtagere vil blive mødt med krav om aktivering.
Professor i Socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher er chokeret over kommunernes nuværende "overfladiske sagsbehandling" og frygter, at problemet bliver værre som følge af reformen.
”Hvis sagsbehandlerne ikke engang kan de gamle regler, giver det da endnu flere problemer, når der kommer nye,” siger hun.
For hurtige på aftrækkeren
Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland har undersøgt 80 sager fordelt på seks kommuner, hvor ledige har fået frataget kontanthjælpen.
I 66 sager ville borgeren få medhold, hvis de havde klaget over afgørelsen, konkluderer beskæftigelsesankenævnet.
I 14 sager burde kommunen have taget en mindre hård straf i brug, og i 23 sager var kriterierne for at lukke for kontanthjælpen ikke til stede.
Blandt andet er borgere i flere tilfælde blevet noteret for at pjække, selv om de samtidig var registreret som syge.
"I mange tilfælde er kommunerne lige lovligt hurtige til at stoppe kontanthjælpen. Der er andre sanktioner, som man burde vælge i stedet," siger kontorchef Steen Skibsted.
KL: Vi mister tilliden
Undersøgelsen gør stort indtryk på Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening:
"Det er jo soleklart, at det er utilfredsstillende, at der er fejl i så mange sager. Det er ikke i orden, og det må der strammes op på," siger han.
Jacob Bundsgaard understreger, at sanktioner er et vigtigt redskab for kommunerne.
"Men der er tale om folks forsørgelsesgrundlag, så der skal selvfølgelig være styr på, at det foregår efter reglerne, ellers undergraver det fuldstændig tilliden til systemet og de afgørelser, der træffes," siger han.
I hele 71 procent af sagerne var borgeren ikke ordentlig vejledt om sanktionerne - eller hvad de kunne gøre for at beholde kontanthjælpen.
"Ikke et blodigt overgreb"
Formand for Socialcheferne Ole Pass er enig i, at undersøgelsen "ikke er behagelig læsning", men påpeger samtidig, at mange af de konstaterede fejl ikke er ensbetydende med, at borgeren er blevet snydt.
"Selvfølgelig er det ikke godt nok. Men det, der ofte bliver basuneret ud som fejl, er ikke det samme som, at der er blevet begået blodigt overgreb mod personen," siger han.
Til gengæld bør der ikke herske tvivl i de 28 sager ud af de 80 undersøgte sager, hvor kommunen ikke giver borgeren et 'åbent tilbud' om aktivering, før de lukker for kontanthjælpen.
"At man skal give et åbent tilbud bør sidde på rygraden af enhver sagsbehandler. Hvis borgeren ikke har et reelt tilbud, kan man ikke sanktionere, så enkelt er det," siger Ole Pass.
Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland har undersøgt 80 sager fordelt på seks kommuner, hvor ledige har fået frataget kontanthjælpen, fordi de enten ikke er mødt op til aktivering eller har afvist tilbud om aktivering.
- I 95 procent er lovens betingelser for at stoppe kontanthjælpen ikke opfyldt.
- I 10 sager har kommunen ikke haft det nødvendige oplysningsgrundlag.
- I 14 sager har kommunen anvendt en forkert sanktion, fordi en borger ikke dukkede op til en jobsamtale. Kommunen burde have brugt en mildere straf.
- I 57 sager har kommunen ikke oplyst borgeren ordentligt om sanktionsmulighederne.
- I 23 sager har kommunen ikke opfyldt lovens kriterier for at vurdere, om en borger har afvist et tilbud om aktivering.
- I 28 sager har kommunen lukket for kontanthjælpen uden at give borgeren et 'åbent tilbud' - altså et alternativt aktiveringstilbud - og dermed en mulighed for at beholde kontanthjælpen.
- I 7 sager havde kommunen ikke udarbejdet en jobplan.
- I én kommune var alle afgørelser truffet af jobcentret, selv om de ikke har bemyndigelse til at lukke for kontanthjælp.
Læs hele undersøgelsen her.