Schweiziske vælgere har ved en folkeafstemning søndag godkendt en lov, der giver myndighederne mulighed for at skærpe overvågningen.
Det er en sejr for regeringen, som har argumenteret for, at yderligere overvågning er nødvendigt i en urolig verden.
Lovforslaget vandt støtte hos 65,5 procent af vælgerne, viser det endelige resultat.
Politi og efterretningstjeneste i alpelandet har haft begrænset mulighed for at overvåge sammenlignet med andre lande i den vestlige verden.
Aflytning af telefoner og e-mail-overvågning har - uanset omstændighederne - været forbudt.
Det ændrer den ny lov.
Regeringen i Schweiz har forsikret, at den ikke er i færd med at sætte et omfattende overvågningsapparat op, som man har set det i USA.
- Der er ikke tale om en generel overvågning, siger Kristendemokraternes næstformand, Yannick Buttet, til kanalen RTS.
Det drejer sig ifølge parlamentarikeren om, at efterretningstjenesten skal kunne udføre det job, den er sat i verden for.
Forsvarsminister Guy Parmelin siger, at loven bringer Schweiz på højde med internationale standarder inden for efterretningsvæsen.
Valgdeltagelsen var 43 procent.
Folkeafstemninger er led i det direkte demokrati i Schweiz. Borgerne i landet får jævnligt chancen for at tage stilling til forskellige forhold, der berører deres hverdag.
I Schweiz kan alle organisere en folkeafstemning. Der kræves blot 100.000 underskrifter.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.