Den bryske blæst sætter sit spor på færgetrafikken i dag og i morgen.
Det voldsomme vejr har tvunget BornholmerFærgen til at aflyse alle hurtigbådens afgange til og med i morgen middag.
Alle de langsommere færger til Ystad og Køge sejler dog fortsat fra Rønne efter planen.
Også i Skagerrak kommer stormen til at rase. Hos ColorLine, der sejler fra Hirtshals til Norge, forudser direktør Henrik Renneberg dog en rolig dag.
"Færgerne ankommer regelmæssigt her til middag, og som det ser ud lige nu, bliver der et hul i aften, så vi kan sejle som planlagt," siger han til Newspaq.
Indtil videre har der hverken været aflysninger eller forsinkelser, men ColorLines direktør kan ikke garantere, at det fortsætter.
"Stormen kan give os problemer, der er stadig mulighed for både forsinkelser og en aflysning. Det er kaptajnen, der træffer beslutningen," siger Henrik Renneberg.