Nye undersøgelser viser, at man får gode lønhop, når man skifter job.
Der er dog også andre gode muligheder for at give din løn et nøk op. Allerede ved første lønforhandling som nyuddannet, kan du sikre dig en god start, og hvert år er der gode muligheder ved den årlige lønforhandling.
Carsten Kjær Busk er forfatter til bogen "Scor kassen ved lønforhandling" og anbefaler, at man ved forhandlingerne kigger på andet end lønkronerne:
- Der, hvor de fleste fejler, er, at de er fokuseret på lønnen, og så glemmer de alle andre variable såsom pension, ferie, frokost, arbejdstider og forskellige medarbejdergoder, siger Carsten Kjær Busk.
Derfor kan man ikke nøjes med at se på en lønstatistik, men skal sørge for at få alle variable med. Det kan samtidig variere, hvilken værdi de forskellige ting har, alt efter hvor i livet du er. Som nyuddannet single er det måske fint at arbejde over, mens familiefaren skal forhandle om barsel eller mulighed for flekstid.
Både Carsten Kjær Busk og forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening Lotte Spanggaard fremhæver forberedelsen som det vigtigste ved en lønforhandling. Du skal vide, hvad du er værd, hvad dit må for forhandlingen er, og hvor smertegrænsen går.
Og så skal man være indstillet på, at en forhandling er en form for konflikt, fordi den først opstår, når men er uenige. Konflikten skal dog ikke vare ud over forhandlingen.
Nedenfor guider Carsten Kjær Busk og Lotte Spanggaard til, hvordan du får mest ud af lønforhandlingerne som nyuddannet, ved de årlige lønforhandlinger og ved jobskift.
Carsten Kjær Busk har i sin bog "Scor kassen ved lønforhandlinger" lavet et lønforhandlingsskema med 7 trin:
- Behov: Find ud af, hvad der betyder noget for dig
- Indsamling af information: Find eventuelle data på virksomheden situation, og hvad folk i stillinger lignende din tjener
- Udvælg forhandlingsparametre: Find ud af, hvad du vil forhandle om, f.eks. løn, pension og ferie. Få styr på dit udgangspunkt, hvad du vil kræve, og hvor din smertegrænse går.
- Forbered forhandlingen: Find begrundelserne for, at du skal have mere i løn
- Positive kendetegn ved dig: Find ud af, hvad der karakteriserer dig, og som du kan spille på til forhandlingen.
- Dokumentation: Find dokumentation for dine resultater, du kan medbringe til forhandlingen.
- Konfirmering: Skriv et referat eller en note på, hvad I blev enige om til selve forhandlingen.
Som nyuddannet
Ifølge Carsten Kjær Busk er det de færreste, der rent faktisk forhandler om lønnen i deres første job. De accepterer blot, hvad de får tilbudt. Han anbefaler, at man som studerende fokuserer på følgende ting:
- Find ud af, hvad hele lønpakken er, og hvilke andre medarbejderfordele jobbet har. Spørg ind til det, når chefen præsenterer lønnen i jobbet og husk, at det også er noget, man kan forhandle om.
- Find ud af, hvad der er det vigtigste for dig. Hvis det blot handler om at få dit første job, kan det være, du ikke vil forhandle så meget, men der kan også være gode fordele at komme efter.
- Husk at forhandlingen starter ved det første nej. Sæt dine egne kompetencer i spil og henvis for eksempel til konkrete ting i dit cv, når du argumenterer for højere løn.
Selvom man er nyuddannet har man stadig en erfaring med sig, siger Lotte Spanggaard og opfordrer til, at man ranker ryggen. Udover studie har mange haft job ved siden af eller lavet projekter, der er relevante for den virksomhed, de starter hos. Hun anbefaler, at man som studerende gør følgende ting:
- Du skal være ydmyg, men stadig slå på de erfaringer, du har tilegnet dig
- Du kan spille på din ungdom og den iderighed, innovation og anderledes tilgang, du har med, fordi du ikke er fastgroet i branchen. Nutidens unge kan særligt spille på deres digitale kompetencer, der er efterspurgte.
- Brug din fagforening, så du ved, hvordan kutymen er i den enkelte virksomhed, og hvad du kan tillade dig at forhandle om.
Ved den årlige lønforhandling
I de fleste virksomheder er der en årlig lønforhandling. Ifølge Carsten Kjær Busk er der typisk to scenarier ved de forhandlinger. Det ene er, at man forhandler gennem tillidsmanden, der så får en pulje, som vedkommende skal fordele. Her handler det om at få overbragt sit ønske til tillidsmanden, for det er dem, der pipper højest, der får noget ekstra.
I det andet scenarie forhandler du selv lønnen, og her skal du starte forberedelsen tidligt. Lige så snart, du er gået ud af en lønforhandling, starter den næste, forklarer Carsten Kjær Busk. Han anbefaler følgende ting:
- Før en logbog eller registrer på andre måder, hvad du har udført af opgaver. Vær samtidig opmærksom på, om du har fået øget dit ansvarsområde eller har taget andre opgaver, der kræver mere tid og arbejde eller flere bekymringer. Du kan ikke alene argumentere på, at du har fået et års anciennitet mere.
- Se på hvordan din private situation har ændre sig siden seneste forhandling. 1.000 kroner mere i løn om måneden kan ikke nødvendigvis opveje, at du går glip af børnenes gymnastikopvisninger, og så skal du måske forhandle om arbejdstiden i stedet.
- Forbered 3-5 gode argumenter, du kan fyre af lige efter hinanden og stiller dig selv i et godt udgangspunkt.
Lotte Spanggaard opfordrer også til, at man forbereder sig meget grundigt, før man går til den årlige lønforhandling. Det handler om at have styr på, hvor man har gjort en forskel. Hun anbefaler også, at man på arbejdspladserne har en åben dialog om, hvad man får i løn, for det gør det nemmere for folk at forhandle, og undersøgelser viser, at det hæver lønniveauet. Konkret anbefaler Lotte Spanggaard:
- Du skal sende dine gode resultater til chefen inden lønforhandling, så I har noget at tage udgangspunkt i, der sætter dig i en god startposition.
- Fremhæv de situationer, hvor du har fået chefen og/eller arbejdspladsen til at se godt ud.
- Kend lønniveauet i virksomheden, så du kan holde det op mod din egen position og dine resultater. På den måde kommer du udover, at skulle sælge dig selv, men kan argumentere ud fra konkrete ting.
Ved jobskift
Carsten Kjær Busk fremhæver, at der næsten altid er højere løn at komme efter, når man skifter job. Hvis man allerede har et job, så er det lettere at kræve mere, end hvis du ikke har et job, hvor arbejdsgiveren måske vil prøve at presse dig.
Når du går til forhandlingen, anbefaler Carsten Kjær Busk:
- At du ikke kun påpeger resultater inden for dit ansvarsområde, men også dem, der ligger uden for, som har gavnet din tidligere arbejdsgiver. Har du for eksempel stået for oplæring af andre, eller stået for julefrokosten og på den måde været kulturbærer. På den måde viser du også, at du gør ting af dig selv og ikke venter på arbejdsopgaverne.
- Prøv at se, om du kan sætte tal på dine resultater. Har du nedsat ventetiden, øget salget eller forbedret effektiviteten med en bestemt andel? Det viser den konkrete forskel, du har gjort.
- Vær meget opmærksom på, hvordan lønnen er skruet sammen, og hvordan det adskiller sig fra din tidligere virksomhed. Har du for eksempel fri på grundlovsdag, eller er der ikke betalt frokost længere? Det afgør også, om du stiger eller falder i løn.
- Prioriter efteruddannelse som en del af lønpakken. Det kan gøre, at du ved næste forhandling får et lønhop, fordi du har ekstra kompetencer.
Når du skifter til et nyt job, handler det ifølge Lotte Spanggaard om at kende virksomheden, så man kan tilpasse sine argumenter efter det. Hun anbefaler at:
- Du sætter dig ind i virksomhedens strategi og behov, så du kan vise, hvordan du har en særlig værdi i forhold til dem og kan bidrage med nye perspektiver.
- Du peger på konkrete succeser og projekter, du er lykkedes med fra tidligere, så du har bevis for dine kompetencer.
- Du ikke sætter dit lys under en skæppe. Der er efterspørgsel på personer med en høj faglighed, og det vil virksomhederne godt betale for.