55 procent af danskerne mener, at forskellen mellem højt- og lavtlønnede bør være mindre. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for FOA.
"Løn er en helt afgørende faktor, når vi snakker ulighed, og målsætningen om lighed står stærkt i det danske samfund," siger Henning Jørgensen, der er professor ved Aalborg Universitet.
Cirka en fjerdedel af danskerne (26 procent) mener, at der i dag er passende lønforskelle, mens hver tyvende (5 procent) ønsker større forskelle.
Henning Jørgensen gør dog også opmærksom på, at der er stærke politiske kræfter i samfundet, der er imod udjævning af lønforskellene.
"Samtidig forhandler højt- og lavtlønnede på det offentlige område overenskomster sammen, og det gør det næsten umuligt at lave om på lønforskellene," siger arbejdsmarkedsforskeren.
Fagforbundet FOA, der organiserer mange lavtlønnede offentligt ansatte, blandt andre sosu-personale og pædagogmedhjælpere, vil ved de kommende overenskomstforhandlinger igen arbejde for særlige løsninger for de lavtlønnede. Og kommer der ikke flere penge til de lavtlønnede, kan det true forhandlingsfællesskabet på det offentlige område, advarer FOA-formand Dennis Kristensen.
"Med det nuværende system cementerer vi lønforskellene, og hvis ikke de højtlønnede læser skriften på væggen, graver de fundamentet væk under den fælles forhandlingsmodel," siger han.
Direktør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, Martin Ågerup, peger på, at selv om lønforskellene er blevet større de senere år, er lønspredningen mindre i Danmark end i andre lande og mindre i den offentlige sektor end i den private.
"Jeg tror, at tallene i undersøgelsen afspejler, at folk er skeptiske over for, om lønforskellene udtrykker rimelige forskelle i kompetencer. For hvis du spørger, om man skal lønne efter folk kvalifikationer og resultater, vil de fleste nok svare ja."