"Fem minutter til pause, så skal det blive godt med en smøg." Sådanne tanker kan snart være fortid på hovedstadens offentlige arbejdspladser.
For det skal måske snart være helt slut med at tænde en smøg i arbejsdtiden for Københavns Kommunes 50.000 kommunalt ansatte.
I morgen skal hovedstadens økonomiudvalg nemlig diskutere en stramning af rygereglerne. Det skriver berlingske.dk.
Der er endnu ingen dansk kommune, som har indført total forbud mod rygning i arbejdstiden.
Odense Kommunens borgmester, Anker Boye, forsøgte sidste år, men den socialdemokratiske borgmester manglende det sidste og afgørende flertal i byrådet. Boye mente, at kommunen kunne spare 50 millioner kroner hvert år pga. mindre sygdom og mere effektive medarbejdere, men forslaget blev altså ikke til noget.
Nu forsøger de københavnske politikere så at få ændringen gennemført.