Volden og drabene fortsætter i Syrien, hvor præsident Bashar al-Assad forsøger at kvæle oprøret i landet, som brød ud i marts i år.
I går, fredag, blev 14 personer dræbt af regeringsstyrker i landets største byer Damascus, Homs og Deir al-Zour. Det skriver BBC.
Nu presser EU-landene på for at få gennemtrumfet endnu hårdere sanktioner modlandet.
Olie er en af Syriens vigtigste økonomiske grundlag og udgør 25 procent af landets indtægter. EU, som aftager 95 procent af den syriske olie, ønsker nu at lukke for hanen.
EU vil forsøge at gennemfører sanktionerne i FN, men det vil Rusland, der har vetoret i Sikkerhedsrådet, ikke gå med til.
"Vi er imod, at man indfører ensidige sanktioner mod landet. Det vil ikke føre til noget godt," siger Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov til Reuters.
Specielt USA, Frankrig og Storbritannien har presset på for at få en hårdere linje gennemført over for præsident Assad.
FN anslår, at omkring 2200 mennesker har mistet livet i de seneste måneder kampe i Syrien.
Kilde: BBC