Den kurdiske TV-station Roj TV får nu meget svært ved at sende tv igen.
Stationens satellitudbyder Eutelsat melder nemlig, at de slukker for sendesignalet for den terrordømte tv-station.
"Eutelsat har besluttet at fjerne Roj TV fra vores satellitter for at undgå at pådrage sig strafansvar som medskyldig i terroraktiviteter," oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Årsagen til beslutningen er, at Roj TV af Københavns Byret er dømt for at fungere som et talerør for terrororganisationen PKK, skriver selskabet videre.
Af pressemeddelelsen fremgår det ikke, hvornår de vil fjerne sendesignalet, men selskabet har bedt alle sine distributører, som sender ROJ TVs signal, om at lukke for sendingen.
Den 10. januar blev Roj TV dømte skyldig i medvirken til terrorisme af Københavns Byret.
Men det er op til Radio- og TV-nævnet, at om stationens sendetilladelse skal inddrages. En beslutning der bliver truffet 23. januar.