Københavns Byret kendte tirsdag ROJ TV skyldige i terrorstøtte.
Retten finder det bevist, at tv-stationen er talerør for den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der optræder på flere landes terrorliste.
Tyrkiets ambassade i Danmark anmeldte tv-stationen tilbage i 2005, og efter fem års efterforskning var der nok materiale i sagen til at anklagemyndigheden kun rejse tiltale.
Stationen var tiltalt for for overtrædelse af straffelovens paragraf om fremme af terror via propaganda.
Dommen betyder dog ikke, at den kurdiske tv-stations sendetilladelse bliver inddraget. Det fortæller advokat og formand for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig.
"Indtil videre sender ROJ TV stadigvæk. Byrettens afgørelse indeholder ikke den konsekvens, at Radio- og tv-nævnet per automatik inddrager registreringstilladelsen," siger han til Newspaq.
Sagen er af mange iagttagere blevet kaldt både historisk og principiel, fordi den handler om, hvorvidt det er i orden at ytringsfriheden bliver tilsidesat, når det er en terrororganisation, der 'taler'.
Anklageren krævede, at ROJ TV skal stoppes og at de to selskaber, der står bag tv-stationen, skal betale en bøde på samlet 20 millioner kroner.
Stationen er blevet kendt skyldige i at et af programmerne opfordrer til propaganda. Det bliver straffet med dagbøder.
Dommen i Københavns Byret betyder dog ikke, at stationens sendetilladelse bliver inddraget.