To robotter er flyttet ind på Rigshospitalets BørneUngeKlinik i et forsøg på at hjælpe langtidssyge børn med at følge med i undervisningen i folkeskolen.
Det seneste halve års tid har 13-årige Carl-Emil Egede Feldt fra København ikke været i skole. Det kan han ikke, fordi han er lymfekræftpatient. Det kræver, at han jævnligt går til kemobehandling og ikke må være sammen med store grupper af mennesker.
Han låner Rigshospitalets ene robot, som han kalder Robert, og den er et hit.
- Hver gang jeg kommer på, siger mine venner "Hej Carlos". Det er sjovt, fordi mine venner tager Robert med ud i frikvartererne, så jeg kan se på og være med der, siger han.
Robotten går officielt under navnet AV1, og den er udviklet af det norske firma No Isolation. De er bragt til Danmark, efter Telia indgik samarbejde med det norske firma, og robotterne skal det næste år testes på Rigshospitalet i København.
I klasselokalet kan man ikke finde Carl-Emil, men i stedet sidder en robot til opladning, som findes frem, når undervisningen starter. Fra hospitalet eller hjemmet kan Carl-Emil via en app styre, hvor den kigger hen.
Hvis der er spørgsmål til undervisningen, rækker robotten ikke hånden op, men den markerer, ved at en lampe oven på robotten lyser.
- Det er mere virkeligt, og det føles mere, som om jeg er der, end når man bare er med over Skype. Jeg kan selv styre noget og bestemme, hvor jeg vil kigge hen, siger Carl-Emil Egede Feldt.
Også Carl-Emils far, Tobias Feldt, er begejstret for robotten. Ifølge ham får robotten ham op af stolen og i gang, og han er entusiastisk over at være med i skolen igen.
Hanne Bækgaard, forsker og ansvarlig for robotterne på Rigshospitalet, mener, at robotterne skaber sammenhæng ved at forbinde sygdomsliv med hverdagsliv.
Især børn med kræft, nyresygdom, leversygdom eller hjertesygdom har ofte lange indlæggelser på måneder eller år. Der er ifølge Hanne Bækgaard tale om flere hundrede børn, der vil kunne få gavn af robotterne.
- Livet er ikke bare sygdom. Man skal have lyspunkter, en forbindelse til hverdagen og til sine kammerater. Man har brug for at snakke, brug for at grine, brug for at lære. Og det har man også, selv om man er syg, siger hun.
/ritzau/