Robbie Williams tør ikke holde op med at tage sin antidepressive medicin. Så snart han stopper med pillerne, føler han sig nemlig selvmorderisk, skriver contactmusic.com.
Den tidligere Take That-stjerne har kæmpet mod både stoffer og alkoholmisbrug. Det lykkedes ham dog at blive clean efter at have været indlagt på The Meadows rehabiliteringscentret i Arizona i 2007, men lykkepillerne kan han altså ikke slippe af med.
"Du bliver selvmorderisk, når du stopper med dem. Der kommer en summen, og så begynder der at ske underlige ting. Det er meget skræmmende," siger briten, der netop nu er aktuel med albummet "Reality Killed The Video Star".
Han har netop - meget veloplagt - besøgt Danmark, hvor han gæstede Anders Lund Madsens talkshow og gav et par prøver fra sin nye skive.