Rikke kan sit budget i hovedet. På stående fod med en lånt mobiltelefon midt i et møde kan hun remse alle posterne op for indtægter og udgifter for sig selv og sine tre børn.
Snart bliver der færre indtægter.
Når Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative næste torsdag vedtager kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, så betyder det, at hun mister omkring 2.600 kroner om måneden i boligsikring.
Det er mange penge i Rikkes budget. Hun er alene med sine sønner på 15 år og 9 år og sin datter på 15 måneder. Hun har 10.000 efter skat i kontanthjælp og så børnebidrag og børnepenge.
I denne uge holder hun for første gang børnefødselsdag for sin søn på ni år.
- Det er hans største ønske. Han går i 2. klasse, men jeg har aldrig haft råd før. Det er 25 børn. Nu gør jeg det alligevel. Så må vi spise risengrød resten af måneden, siger Rikke.
De har en tre-værelseslejlighed, så hun synes ikke, at de kan ikke holde det hjemme med så mange børn.
- Men jeg fået en virkelig god pris. 2.000 kroner for det hele, siger hun.
Skal finde 113 timers arbejde inden oktober
Hvis ikke hun i løbet af det næste halve år får skaffet sig 113 timers almindeligt arbejde, mister hun yderligere 1.000 kroner 1. oktober. Det skyldes det nye arbejdskrav, den såkaldte 225 timers-regel.
I alt vil kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen betyde 1. oktober, at hun har mistet så meget, at det næsten svarer til at holde to børnefødselsdage ude hver måned.
Rikke kan ikke se, hvor hun skal finde pengene. Huslejen er 6.981 kroner. Forsikringerne 500. 1.615 til mobiltelefoner. Hun betaler også sin mors, der er førtidspensionist.
Internettet til 200 kan de ikke sige op, for det skal børnene bruge til skolen.
- Vi har lidt luksus. Det er 200 kroner i alt til Viaplay og TV2Play. Så kan jeg holde op med at ryge. Men jeg ryger en pakke smøger om ugen til 40 kroner. Der er ikke noget af det, der virkelig gør en forskel, siger hun.
"Jeg er gået mere i panik"
Partierne bag ændringerne i kontanthjælpen siger, at det skal gøre den økonomiske fordel og dermed incitamentet til at arbejde større. Rikke synes ikke, det virker på hende.
- Jeg er ikke kommet tættere på job, men jeg er gået mere i panik, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Der, hvor hun bor, er der ikke job i cykelafstand, og hun mener ikke, hun vil ikke kunne tage med bussen før klokken 7.30, for hun skal nå at aflevere børnene i skole og institution.
Allerede inden kontanthjælpsloftet synes Rikke, at budgettet er stramt.
- Jeg er supertilbudsjæger. I sidste uge havde Rema 1000 fødselsdagstilbud med frugt til en krone, så jeg fyldte frugtkassen med æbler. Det skal de jo have. Min søn spiser to stykker om dagen og et derhjemme om eftermiddagen. Det koster altså mange penge, siger hun.
Hun har ingen bil, så når der er vaskepulver på tilbud, hamstrer hun, så meget hun kan bære.
Når der kommer børnepenge hvert kvartal, sætter hun halvdelen ind på en konto og bruger den anden halvdel på de regninger, hun har måttet vente med, så de har trukket rykkergebyrer.
- Hvis jeg har lånt penge, betaler jeg også dem tilbage. Jeg prøver at lave være med at låne, men det kan være meget svært sidst på måneden. I december var jeg nødt til det. Så sidst gik der kom børnepenge, gik 4.000 kroner til at betale gæld, siger hun.
Systemet har hun lavet, for at hendes gæld ikke skal vokse. I forvejen har hun et banklån, som hun betaler 2.000 kroner af på om måneden. Banken vil ikke nøjes med mindre.
Søn med lungesygdom
Rikke er alene med de tre børn, uden deres fædre hjælper.
- Jeg har kun min mor, der er på førtidspension, og det er der jo en grund til. Så jeg er virkelig fuldtidsmor. Jeg bliver nødt til at kunne bringe og hente dem til skole og institution hver dag.
Oveni er hendes mellemste søn født med en lungesygdom.
- Da han var lille, gik jeg hjemme og fik tabt arbejdsfortjeneste. Han bliver stadig pludselig syg med høj feber. Hvilken arbejdsgiver kan leve med, at jeg ringer med barn syg op til en gang om ugen? siger hun.
Han har også svært ved at lære at læse, men har endelig fået en lærer, der virkelig rykker ham. Derfor synes Rikke ikke, at hun kan tænke tanken om at flytte, selvom deres situation bliver vanskeligere af, at der er dårlig offentlig transport og få job lige i nærheden.
- Da vi kom her, var det vores fjerde lejlighed. Hvis vi flytter igen ... Det kan jeg ikke gøre mod ham, siger hun.
Fars død stoppede uddannelse
Hun har regnet ud, at hvis hun finder et job med almindelig timeløn 30 timer om ugen, vil hun stadig få mere ud af det end kontanthjælpen, og hun vil kunne klare at være fuldtidsmor.
Så står problemet tilbage, at hun kun har en 10.klasse og ingen uddannelse efter det.
Hun har været på kontanthjælp af og til, siden hun var 18, og fast de seneste fem år. Men for tre et halvt år siden startede hun på HF med at tage ”pædagogpakken”, hun kom på SU og ud af kontanthjælpen. Så døde hendes far i løbet af et halvt år af lungekræft.
- Det væltede mig fuldstædig. Jeg fik angst og depression og stoppede i maj. Så kom jeg tilbage i august, men klarede kun et par måneder. En af mine lærere kunne se, at jeg var helt ødelagt. Jeg var bange for at være blandt så mange mennesker i klassen. Så måtte jeg stoppe, siger Rikke.
Der står tingene nu.
Fra 1. oktober har de 6.800 kroner at leve for, når de faste udgifter er betalt.
- Jeg vil virkelig gerne have et job. Det vil jeg. Men jeg er også bange for at knække nakken, hvis jeg går i gang med fuld kraft, nu jeg endelig er kommet over depressionen. Og hvis der var job at få, så havde jeg jo gjort det allerede nu, siger hun.