På blot tre år er kontanthjælpsmodtagernes gæld fordoblet. En person på kontanthjælp skylder nu i gennemsnit 117.000 kroner. I 2012 var tallet 60.000 kroner.

Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), hvor analysechef Jonas Schytz Juul er foruroliget over udviklingen:

- Den øgede gæld tegner et billede af, at denne gruppe har fået det sværere. Det er særligt bekymrende, fordi en del af dem nu kommer yderligere under pres med kontanthjælpsloftet, siger han til Avisen.dk.

Gæld gør et ordentligt indhug i mange kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb. Og snart vil gælden æde endnu mere af rådighedsbeløbet. Det sker, når det såkaldte kontanthjælpsloft bliver indført. 

Ifølge beregningerne fra AE har tre ud af fire på kontanthjælp gæld. Siden 2012 er de mest forgældede blevet endnu hårdere ramt.

Den mest forgældede fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne har nu i snit en nettogæld på næsten 450.000 kroner. For tre år siden skyldte den andel 250.000 kroner, viser beregningerne.

Jonas Schytz Juul peger på finanskrisen som en del af forklaringen på den øgede gæld, fordi flere er strandet på kontanthjælp i en længere periode. 

- Hvis man i forvejen har gæld, er det en stor belastning at betale af på den. Kommer der pludselige udgifter, ender man nemt i en ond spiral, hvor man må låne igen og dække gæld med mere gæld, siger han.

Med deres store gæld skiller kontanthjælpsmodtagerne sig ud fra resten af befolkningen. I gennemsnit har andre 18-64-årige danskere nemlig en nettoformue på knap 200.000 kroner.

Systemet lægger op til gæld

Formand for Danmarks Socialrådgiverforening Majbrit Berlau peger på, at hurtige forbrugslån har gjort det meget let at stifte gæld. 

- De forbandede kviklån har ikke gjort noget godt for andre, end dem, der tjener penge på dem, siger Majbrit Berlau. 

Hun nævner også, at en del kontanthjælpsmodtagere kun har fået halv kontanthjælp de seneste år på grund af loven om, at samlevende skulle forsørge hinanden. Og at de unge er kommet på meget lave ydelser. 

1. oktober i år træder kontanthjælpsloftet i kraft. Det fører til, at over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne med flere børn mister 2-3.000 kroner om måneden.

- Det giver dem et endnu mindre råderum. Har de gæld, vil de dårligt kunne leve af mindre end nu, ellers også er der stor risiko for at de holder op med at afdrage på gælden, siger socialrådgiverformanden, der er bekymret over udviklingen. 

Hele rådighedsbeløbet forsvinder

Når man dykker ned i tallene fra AE, kan man se, at tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere har gæld. De skylder i snit 190.000 kroner væk.

Jan Milo er økonomisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænks gratis gældsrådgivning.

Han vurderer, at en gæld på omkring 200.000 i forbrugslån typisk vil give afdrag på omkring 5.000 kroner om måneden. Så er hele rådighedsbeløbet forsvundet for en kontanthjælpsmodtager.

- Det går to-tre måneder, men så kan de ikke længere betale afdrag. Deres økonomi er så presset, at de ikke kan betale, hvis deres cykel punkterer, siger han.

Gæld æder energien til at søge arbejde

Gælden er med til at fastholde mange i en håbløs social situation uden job. Den fylder så meget, at den tager energien, siger han. Kreditorerne ringer konstant, der kommer bunker af rykkerbreve, man må i fogedretten og får hjemmebesøg af kreditorer. 

Det er legalt ikke at afdrage på sin gæld, hvis man dokumenterer, at man ikke har økonomisk overskud til det. Men i gældsrådgivningen møder man stort set ingen, der kender til den mulighed.

- Folk bliver fastholdt i en gældsspiral og har ikke tilstrækkelig økonomisk viden til at ændre på denne ulykkelige situation, siger Jan Milo.

Hvis man er på kontanthjælp, kan man ikke få gældssanering. Det kræver en lønindtægt eller pension. Sådan er loven.

- Det er et stort problem. Flere bliver fastholdt på kontanthjælp i mange år. De kommer ikke i job, og gældsproblematikken gør det endnu sværere for dem. Gælden fylder så meget i deres liv, at de ikke har overskud til at prøve at få arbejde eller lægge en plan for deres fremtid, siger han.