De kontanthjælpsmodtagere, der bliver hårdest ramt af regeringens kontanthjælpsloft, kan ende med at skulle klare sig for 4.000 kroner om måneden, når huslejen er betalt.
Det viser nye beregninger, som Avisen.dk har foretaget på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet og BL - Danmarks Almene Boliger.
Af de 24.000 mennesker, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, har omkring 20.000 andre problemer end ledighed så som sygdom, handicap eller misbrug. De er derfor blevet erklæret "ikke-jobparate" af kommunen.
Men med mindre kommunen vælger at undtage dem enkeltvis, skal de selv finde 225 timers ustøttet arbejde på et året. Gør de ikke det, mister de 1.000 kroner om måneden.
- Det er helt håbløst at stille det krav til mennesker, der per definition ikke kan arbejde. Jeg er meget nervøs for, at det vil presse dem helt ud over kanten, siger Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.
En af dem, der bliver ramt af 225-timers reglen er stofmisbrugeren Anja P. Bloch. På grund af sit misbrug har hun aldrig haft et job. Og hun tror heller ikke på, at hun kan finde 225 timers arbejde i løbet af det næste år.
Enhedslisten har foreslået at undtage stofmisbrugere og andre ikke-jobparate fra kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Men der er ikke flertal for forslaget, så det bliver næppe vedtaget i morgen, torsdag, hvor kontanthjælpsloftet bliver tredjebehandlet.
Rammer ægtepar ekstra hårdt
Hvis man som enlig uden børn ikke kan finde 225 timers arbejde om året, risikerer man at få helt ned til 4.000 kroner i rådighedsbeløb om måneden.
Et ægtepar uden børn kan komme helt ned på 3.200 kroner om måneden til deling, når huslejen er betalt - hvis de ikke kan finde 225 timers arbejde.
Det viser beregninger, som Beskæftigelsesministeriet har lavet til Finn Sørensen. Beregningerne tager udgangspunkt i, at den enlige betaler 6.000 og ægteparret betaler 7.000 kroner i husleje om måneden inklusiv forbrug.
Det svarer til huslejeniveauet i de almene boliger i hovedstadsområdet, som er opført efter år 2000, fremgår det af høringssvaret fra BL - Danmarks Almene Boliger. Det vil således kun være de kontanthjælpsmodtagere, der har en relativt høj husleje, der kommer så langt ned i rådighedsbeløb.
Men selv med en lavere husleje - på henholdsvis 5.000 og 6.000 kroner inklusiv forbrug - vil både den enlige og parret have et rådighedsbeløb under 5.000 kroner. Det er ellers her grænsen går, for at én person kan "opretholde et acceptabelt leveniveau." Den grænse er fastsat af et ekspertudvalg, som blev nedsat af den tidligere regering i forbindelse med fastsættelsen af fattigdomsgrænsen.
- Har man mindre end det, vil det betyde store afsavn og et liv på kanten af samfundet. Det kommer til at koste på sundheden og deltagelse i sociale aktiviteter, siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte og medlem af ekspertudvalget.
225-timers reglen vil gå hårdt ud over dem, den rammer. Til gengæld vil det ikke få særligt mange i beskæftigelse, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Vi har prøvet den her medicin før under den gamle VK-regering, og man kan ikke påvise, at det overhovedet har nogen positiv indvirkning på beskæftigelsen, siger cheføkonom Erik Bjørsted.
Udsatte borgere skal undtages
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har ikke ønsket at kommentere de meget lave rådighedsbeløb. Men ministeriet gør opmærksom på, at det er skrevet ind i lovforslaget, at kontanthjælpsmodtagere, der har en så begrænset arbejdsevne, at de efter kommunens vurdering ikke kan arbejde på det almindelige arbejdsmarked, ikke er omfattet af kravet om 225 timers arbejde.
Men den formulering giver Finn Sørensen fra Enhedslisten ikke meget for:
- Jeg tror ikke på, at kommunerne i særlig høj grad vil undtage de ikke-jobparate. Der er et voldsomt pres på kommunernes økonomi, og de har et stærkt økonomisk incitament til at presse folk væk fra kontanthjælp, siger han.
Når en borger har været på kontanthjælp i 12 måneder, skal kommunen betale 80 procent af kontanthjælpen, mens staten betaler 20 procent. Det blev indført med refusionsreformen i 2015.
- Det er derfor, jeg ikke tror på, at kommunerne vil beskytte de her mennesker, siger Finn Sørensen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.