51-årige Dorthe fra Farum er rykket ind i stuen med begge sine teenage-børn, en dreng og en pige. De sover på madrasser på gulvet.
Børnenes værelser har hun lejet ud til en fremmed mand.
Dorthe er på kontanthjælp og er en af dem, der kommer til at mærke konsekvenserne af det moderne kontanthjælpsloft, som står til at blive vedtaget i dag af Folketinget med et snævert blåt flertal.
- Vi bor, som man gjorde i 30'erne. Vi sover på madrasser på gulvet. Min søn under skrivebordet, min datter under spisebordet, og så ligger jeg i midten, siger hun til Avisen.dk.
På grund af de nye regler kan hun miste 2.600 kroner om måneder i boligstøtte.
Hun kan også blive ramt af den nye 225-timers regel. Den stiller krav til kontanthjælpsmodtagere om, at de skal arbejde 225 timer om året. Hvis hun ikke lever op til kravet om at finde småjob, risikerer hun at få skåret yderligere 1.000 kroner om måneden.
Udsigten til den lavere offentlige støtte gør hende angst. Uden de ekstra penge kan hun og børnene ende på gaden, frygter hun. Og for at sikre sin lille familie, har hun altså valgt at leje børneværelserne ud.
Fleksjob kan blive redning
Selvom løsningen giver en økonomisk gevinst, er det stærkt udfordrende at bo på så lidt plads.
- Vi forstyrrer hinanden, og man skal virkelig være fleksibel for at børnene kan få fred til at lave lektier, siger hun.
Hendes børn er ved at afslutte folkeskolen og gør meget ud lektierne, da de er vant til at få 12-taller i de fleste fag, fortæller hun stolt.
Dorthe er uddannet pædagog, men har været på kontanthjælp i otte år. Hun kæmper med sit. Er blandt andet præget af angst, depression, en bipolar lidelse og en mindre hjerneskade, der gør, at hun nogle gange har svært ved at huske.
I dag er hun i arbejdsprøvning i en vuggestue i ni til tolv timer ugentligt. Lige nu håber hun på at få et fleksjob, for det kan redde hende fra at blive ramt af kontanthjælpsloftet.
Men det er ikke sikkert, og dermed kan hun ende i gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der må indrette hverdagen ud fra et langt smallere budget.
- Vi kommer til at se mange flere, der vil stå i min situation, hvor de må leje værelser ud eller flytte hjem i forældrenes kælder med børnene. Folk er virkelig bange, påpeger hun.
Voldsomme følelser
Selvom Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative vedtager kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen i dag, slår reformerne først igennem med fuld virkning fra 1. oktober.
Dorthe er helt uforstående overfor, at der kan komme flertal for en beslutning, der vil påvirke så mange.
- Har vi virkelig fået et Folketing, hvor et flertal stemmer for at sende syge mennesker og handicappede ud af deres boliger? Det er noget af det, der gør mig mest fortvivlet og rasende. Jeg mangler faktisk ord for de voldsomme følelser, jeg har, og det er vi mange, der gør, siger hun.
Hårdt for børnene
Det har været svært for Dorthes teenagebørn at vænne sig til den nye situation. Hendes søn skammer sig over arrangementet med madrasserne på gulvet. De primitive senge får ham til at føle sig fattig, fortæller Dorthe.
Men det er især hendes datter, som selv kæmper med psykiske problemer, der er påvirket af de nye omstændigheder. Og det har blandt andet fået datterens psykiater og psykolog til at råbe vagt i gevær. Fagfolkene mener, at datteren har fået det markant dårligere efter familien er rykket sammen i stuen, fortæller Dorthe.
Børnenes manglende trivsel i de nye rammer gør Dorthe magtesløs, for hun kan ikke se, hvad alternativet er, forklarer hun.
- Hvis jeg ikke lejer værelserne ud, må vi vælge mellem, om vi vil have mad eller ryge på gaden, siger hun.
Hendes nuværende husleje ligger på omkring 10.000 kroner, men hun overvejer ikke at flytte til en kommune med billigere leje-boliger. Hun føler sig nemlig ikke stabil nok til en flytning.
- Jeg kalder mig selv "flytte-traumatiseret". Da jeg var 14 år, havde jeg flyttet 25 gange. Det bliver selvfølgelig min sidste udvej, men så skal børnene også flytte skole, siger hun.
Flere er kommet på kontanthjælp
Regeringens argument for at indføre det moderne kontanthjælpsloft er, at antallet af personer på kontanthjælp ifølge Beskæftigelsesministeriet er steget med 20 procent de seneste fire år.
Sidste år var der 159.000 fuldtidskontanthjælpsmodtagere. I samme periode steg antallet af kontanthjælpsmodtagere, der har fået hjælp i fem år i træk eller mere, med 45 procent.
Kontanthjælpsloftet forventes at få 700 flere i fuldtidsjob. Men Dorthe giver ikke meget for regeringens regnestykke.
- Når der er kommet flere og flere på kontanthjælp, er det fordi, det næsten er blevet umuligt at få førtidspension, siger hun.
Men den slags er regeringen blind for, mener hun.
- De overhører alle de spørgsmål og den kritik, der kommer fra organisationer og oppositionen. De er også rystende ligeglade med, at kommunerne siger, at de ikke vil kunne hjælpe alle de folk, der vil blive sat på gaden, pointerer Dorthe.
Avisen.dk kunne for nylig fortælle, at en række af kommunernes socialchefer frygter, at kontanthjælpsloftet betyder, at der bliver brug for flere støttetiltag overfor børn af kontanthjælpsmodtagere.
Dorthe er et opdigtet navn, men redaktionen på Avisen.dk er bekendt med hendes fulde identitet.