Riccardo Ricco tog søndag sin anden etapesejr i årets tour, da han stak af og kørte alene i mål.
Ricco viste fantastiske ben på søndagens etape, hvor feltet for første gang i år ramte bjergene.
Tyske Sebastian Lang lå i lang alene foran feltet, men så tog Ricco affære. Han kørte fra feltet op mod lang, som han overhalede. Derfra kunne ingen hente Ricco, der tog sin anden sejr.
Bjarne Riis fra Team CSC Saxo Bank havde også kun ros til Riccos præstation.
- Det var en spændende etape. Den kommer til at sidde i benene på mange i morgen. Da Ricco kørte, havde vi ikke nogen, der kunne køre med. Han var i en klasse for sig selv i dag, sagde Riis efter etapen til TV 2.
Ricco vandt sjette etape og blev samlet nummer to i årets Giro d' Italia.