Sommertrafikken satte ny rekord på Storebæltsbroen i juli.
I alt krydsede 1.457.297 køretøjer broen i løbet af måneden. Det svarer ifølge Sund & Bælt til godt 47.000 køretøjer om dagen eller mere end 30 i minuttet. Den hidtidige rekord var fra juli 2025, hvor 1.382.316 køretøjer passerede Storebælt. Dermed er trafikken steget 5,4 procent.
Sund & Bælt oplyser, at ekstra personale i betalingsanlægget og den nye Storebæltsbillet har været med til at holde trafikken i gang på de travleste dage.
Alene i juli blev der solgt mere end 21.000 Storebæltsbilletter. Tyske kunder stod for den største del af salget.