Omkring 970.000 danskere over 55 år uden hjemmeboende børn - de såkaldte emptynesters - bor i dag i danske parcelhuse. Det viser en ny rapport fra BUILD ved Aalborg Universitet og Sweco Architects, der har set nærmere på, hvordan det eksisterende boligmasse kan udnyttes bedre.
Rapporten 'Bedre udnyttelse af eksisterende parcelhuse gennem boligrotation' dokumenterer, at emptynesters i gennemsnit har 83 kvadratmeter per person. Det er det højeste boligforbrug blandt alle befolkningsgrupper i Danmark og afspejler, at mange bliver boende i familiens parcelhus, længe efter at børnene er flyttet hjemmefra.
Samtidig oplever det danske boligmarked stor efterspørgsel på netop parcelhuse, særligt fra børnefamilier, der har svært ved at finde plads i de eksisterende boliger. Rapporten peger på, at boligrotation kan være en del af løsningen.
Flytninger frigør allerede betydeligt areal
Ifølge rapporten frigør emptynesters allerede i dag omkring 1,7 millioner kvadratmeter boligareal årligt gennem cirka 45.000 flytninger fra parcelhuse. Det er næsten dobbelt så meget, som det samlede nybyggeri af parcelhuse forventes at udgøre i 2025, hvor tallet lander på 0,9 millioner kvadratmeter.
Når en emptynester-husstand flytter fra parcelhuset, reduceres boligforbruget i gennemsnit med 41 kvadratmeter – svarende til mere end en fjerdedel af det hidtidige areal. Det er en betydelig forskel, som ifølge forskerne kan få stor effekt, hvis flere flytter tidligere, og hvis der findes attraktive alternativer at flytte til.
Klimavenligt alternativ til nybyggeri
Rapportens forfattere fremhæver, at en mere effektiv boligrotation både kan tilgodese børnefamilierne og klimaet. Nybyggeri er en af de mest klimabelastende aktiviteter i byggesektoren, og hver kvadratmeter, der ikke skal opføres fra bunden, sparer både materialer og CO2.
- Hvis flere emptynesters får adgang til attraktive boligalternativer, kan det både skabe bedre plads til børnefamilier i de eksisterende parcelhuse og reducere behovet for klimabelastende nybyggeri, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved BUILD, Aalborg Universitet, og medforfatter til rapporten.
Udfordringen er ifølge rapporten, at der mange steder mangler passende boliger for ældre, som ønsker at blive i lokalområdet, men i mindre rammer. Det kan være mindre rækkehuse, seniorbofællesskaber eller centralt beliggende lejligheder med have eller altan.
Hvis kommuner og bygherrer i højere grad målretter byggeri til denne gruppe, vil det ifølge forskerne kunne sætte gang i en kædereaktion, hvor parcelhusene gradvist overtages af nye børnefamilier – uden at der skal bygges nyt fra bunden i samme omfang som hidtil.