Thomas Thomasberg kommer ikke til at stå på sidelinjen, når Randers FC søndag møder FC København i Superligaen.
I stedet skal han fejre sin søns konfirmation. Det skriver Randers Amtsavis.
Det betyder, at assistenttræner Rasmus Bertelsen overtager taktstokken på kridtstregen, når Randers spiller for at kravle op i tabellen.
Det er Thomas Thomasberg helt tryg ved, og det har ikke været svært at prioritere sønnikes store dag frem for FC Københavns visit i det kronjyske.
- Det er en vigtig kamp, så det er selvfølgelig træls at gå glip af, men det er værre at misse sin søns konfirmation.
- Det er én gang i livet, og jeg ville have det yderst dårligt med mig selv, hvis jeg ikke var der til sådan en stor familiebegivenhed, siger Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis.
Randers ligger lige nu på femtepladsen i Superligaen. Klubben har to point op til AaB på den fjerdeplads, der udløser en playoffkamp mod nedrykningsspillets vinder om europæisk deltagelse.
Matematisk kan kronjyderne stadig nå Silkeborg på tredjepladsen, men den mission er realistisk set umulig. Der er seks point mellem de to hold, og Silkeborgs målscore er langt bedre end Randers'.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.