De var tænkt som et supplement til lærernes sunde fornuft og som et redskab til at evaluere folkeskolens elever.
Men tilsyneladende lever de nationale test ikke op til forventningerne.
Og det er en trist overraskelse for professor Niels Egelund fra DPU på Aarhus Universitet. Han har netop været fortaler for, at de omstridte test blev indført.
Ifølge Jyllands-Posten viser en undersøgelse lavet af forskere fra DPU, at mange lærere ikke forstår resultaterne af de nationale test. Og i gennemsnit svarer lærerne kun rigtigt på to af seks spørgsmål, der handler om prøverne.
- Det er skuffende, at de nationale test tilsyneladende har en så svag værdi. Det er noget helt andet, end jeg havde forventet, siger Niels Egelund.
- Det er jeg på mange måder ked af. Og jeg er ked af, at lærerne ikke i højere grad kan bruge dem, som de er, siger han.
Ifølge forskerne bag undersøgelsen kan misforståelser betyde, at lærere på baggrund af de nationale test sætter gang i ekstra hjælp til elever, som slet ikke er nødvendig.
Og omvendt kan der være elever, som ikke får den hjælp, de har brug for.
Knap 60 procent af lærerne i undersøgelsen svarer ifølge Jyllands-Posten, at de bruger testresultaterne til at "iværksætte en særlig indsats".
- Det er klart, at hvis de nationale test ikke har den værdi, man havde regnet med, er det dybt problematisk, hvis de sætter nogle ting i gang, siger Niels Egelund.
- Så jeg håber, at der er nogle i ministeriet, der siger: Hvad har vi dog gjort? Hvad skal der ske? Og hvordan kan vi komme ud af det her?
I 2006 besluttede et politisk flertal at indføre de nationale test i folkeskolen. Hver elev skal tage ti obligatoriske nationale test fra anden til ottende klasse i matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk læsning.
- Jeg har regnet med, at det var nogle af de bedst kvalificerede i Danmark, der udarbejdede de nationale test. Derfor er jeg ret overrasket over, at det står så dårligt til, som det tilsyneladende gør, siger Niels Egelund.
/ritzau/