Folketingets præsidium bakker op om Statsrevisorernes ønske om fortsat at undersøge det lovforberedende arbejde i solcellesagen.
Det oplyser Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), efter et møde i præsidiet onsdag formiddag.
Præsidiet bakker ligeledes op om Statsrevisorernes ønske om nødvendigt at tage en mere principiel diskussion af Rigsrevisionens beføjelser efterfølgende.
Det er regeringen, der i et brev har ønsket, at Rigsrevisionen af principielle grunde ikke skal forholde sig til kvaliteten af det lovforberedende arbejde i en undersøgelse af den omstridte solcellesag.
/ritzau/