Der havde været indtil flere fyringsrunder hos Københavns Postcenter. Nu var der varslet endnu en, og 51-årige Peter Møller var ligesom flere andre ældre medarbejdere i farezonen.
Efter 33 års ansættelse skulle han igennem en test, så ledelsen kunne se, om han stadig arbejdede hurtigt nok, eller om han var blevet for langsom og dermed var en af dem, der skulle fyres.
Testen skulle vise, hvor hurtigt og fejlfrit, han kunne sortere og stemple maxibreve og kaste dem ned i de rigtige postbure, hvorefter chefen kontrollerede resultatet.
"Det var ydmygende," siger han.
Antallet af ansatte hos landets største postcenter er i løbet af de seneste år skrumpet med ialt et par hundrede, så der nu er 960 medarbejdere.
Flere ansatte, mellemledere og tillidsrepræsentanter kritiserer i dag måden, fyringerne er foregået på. Manglende information og ydmygende tests medvirkede til langvarig utryghed blandt de ansatte, lyder kritikken.
"Nedskæringer er aldrig sjovt, men i starten blev de trods alt gennemført med en vis værdighed," siger Kim Andersen, nuværende ansat og tidligere tillidsrepræsentant hos Københavns Postcenter.
"Ham der kan chefen ikke lide"
Fra 2009 begyndte der at komme årlige prikkerunder i postcentret. De første par gange var der så stor naturlig udskiftning blandt de ansatte, at prikkerunden ofte blot betød, at de uheldige kom på et særligt reservehold, Jobbanken, og siden omplaceret.
Det var en ordning, de ansatte var glade for. Men efterhånden blev jobbanken et sted, man ikke ønskede at stå.
"Det var typisk gamle tjenestemænd, som blev smidt i jobbanken, der gik under navnet 'spasserbanken'. Det kan da fjerne enhver krumme af selvtillid," siger en tidligere mellemleder, som foretrækker at være anonym.
Rygterne om, hvem ledelsen gerne ville af med, og hvornår næste prikkerunde kom, svirrede på centret. De tog til, da det fra 2011 blev nødvendigt at gennemføre direkte fyringsrunder.
"Jeg hørte uofficielt et rygte om, at jeg var på en liste over dem, de gerne ville af med. Det gjorde mig gal. Det virkede som om, de ikke havde nogen anelse om, hvem der lavede noget," fortæller Allan Jørgensen, tidligere ansat.
"I perioder snakkede vi næsten ikke om andet end fyringer og forsøgte at gætte, hvem det blev næste gang. Det var sådan noget 'Ham der kan chefen ikke lide', og 'Hvorfor blev den person ikke fyret, når ham der blev?'," siger en nuværende ansat, der foretrækker at være anonym.
Ansat på fædreorlov fyret for at være uengageret
For at forbedre arbejdsklimaet indgik tillidsrepræsentanterne for postarbejdere og tjenestemænd og den daværende ledelse i 2011 en aftale om, at alle ansatte forud for hver fyringsrunde skulle igennem en individuel vurderingssamtale og have karakter.
Idéen var, at bedømmelserne, som skulle foretages af nærmeste leder, skulle gå på det faglige. Virkeligheden blev dog en anden, fortæller de ansatte.
"Bedømmelserne var meget subjektive, og nogle af dem kørte mere på det personlige end det arbejdsmæssige. Det virkede som om, ledelsen forsøgte at skaffe sig af med dem, der var kritiske," siger en nuværende ansat.
En ansat fik for eksempel til vurderingssamtalen at vide, at han var "svagt begavet", en anden at hun "gik i ét med tapetet".
En tredje blev fyret på grund af en bedømmelse som uegnet og uengageret få dage efter, han var kommet tilbage fra fædreorlov, foretaget af en ny mellemleder, som var kommet til mens han var væk. Den sag endte i Ligebehandlingsnævnet, hvor den fyrede vandt sagen og fik tildelt 220.000 i erstatning.
Konkurrence mellem kolleger
Tjenestemændenes tillidsrepræsentanter, der ellers gik ind for vurderingssamtalerne, begyndte at kritisere måden, det foregik på.
"Niveauet i bedømmelserne havde været forskelligt afhængigt af hvilket område, og hvilken leder, der havde bedømt – og der havde fra enkelte lederes side været anvendt et meget særpræget sprogbrug om de ansattes arbejde og egenskaber," skriver tillidsrepræsentant Henrik Larsen i et mødereferat fra november 2013.
Postarbejdernes tillidsrepræsentanter var også kritiske. Vurderingssamtalerne betød konkurrence og splid mellem kollegerne, mente de.
"Den årlige vurdering var det mest skadelige, man indførte. Det betød, at medarbejderne internt forsøgte at profilere sig selv på andres bekostning. Det gav nogle gnidninger og en dårlig stemning," siger tidligere tillidsmand og nuværende medarbejder Kim Andersen.
"Et redskab til at gøre os bange"
En nuværende ansat, der foretrækker at være anonym, er enig.
"Det virker som et redskab til at gøre os bange og forvirrede og vende os mod hinanden. Folk går jo ud og snakker sammen bagefter og siger, hvorfor har du fået et 3-tal, når jeg kun har fået 2? Der var kaos og utryghed," siger han, og fortsætter:
"De vidste sikkert ikke, hvordan de kunne presse mere ud af os. Der blev stillet større og større krav og fyret flere og flere folk, men de ville have mere. Så de brugte det til at gøre os bange og sætte os på plads. Når der er fyringer flere gange om året, er du jo bange for, at det er dig næste gang."
Fællestillidsrepræsentant Morten Søndergaard forstår ikke, hvorfor mellemlederne ikke gennemførte fyringerne på en professionel måde.
"Nogle ledere syntes, det var ubehageligt at have tillidsfolk med til vurderingssamtalerne. Andre kunne ikke håndtere at skulle fyre folk. En stod og bad om syndsforladelse og græd foran tre medarbejdere, han lige havde fyret. Den slags bør en leder ikke gøre. Det er en hård opgave at fyre folk, men det er deres ansvar, og så må de leve op til det," siger han.
"De ville af med de gamle"
I afdelingen 'Maxibreve' blev der udover vurderingssamtalerne indført en sorteringsprøve.
Alle ansatte skulle til en individuel test i, hvor hurtigt og fejlfrit, de kunne udføre deres arbejde: At stemple, sortere og kaste mindst 590 maxibreve ned i de rigtige postbure på en time. Var man for langsom, eller lavede man over fem fejl, dumpede man. Resultatet skulle bruges til at bestemme, hvem der skulle afskediges.
"Folk var bange. Vi vidste jo, at de ville af med nogen. Det var underligt at blive testet i et job, jeg havde udført i 14 år, men jeg var nervøs, for hvis jeg dumpede, blev jeg måske fyret," fortæller Ali Shaverdi, tidligere ansat.
"De ville af med dem, de syntes var dovne, og de gamle, som ikke kunne sortere så hurtigt," fortæller 51-årige Peter Møller.
Ofte fik de ansatte, der skulle testes, at vide på selve dagen, at prøven var udskudt, så de måtte møde nervøse op i flere dage i træk uden grund, fortæller flere kilder.
Fyrede skulle lære vikarerne op
I efteråret 2012 fyrede den daværende ledelse 54 medarbejdere på en gang.
"Kort efter ansatte de en ordentlig røvfuld vikarer. Så kunne de, der havde mistet deres job, bruge deres sidste dage på at lære vikarer op," fortæller tidligere ansat Henrik B. Andersen.
Det blev den hidtil sidste fyringsrunde på Københavns Postcenter.
I april 2013 blev den daværende centerchef afsat.
Den nye centerchef, Michael Hermann, lagde som det første ud med at skille sig af med vikarerne, konventere timerne om til fuldtidsstillinger og genansætte nogle af de fyrede fastansatte i stedet.
"Jeg havde flere grunde til at stoppe brugen af eksterne vikarer. For det første havde jeg et ønske om at højne kvaliteten i postsorteringen. Jeg tror på at fastansatte, som udgangspunkt har langt bedre forudsætninger for at præstere en høj kvalitet, da det er deres primære beskæftigelse," siger Michael Hermann.
"For det andet giver det også en højere motivation og produktivitet, når man har en fast tilknytning til arbejdspladsen. Begge dele har vist sig at holde stik," fortsætter han.
I december 2013 indgik han en aftale med tillidsrepræsentanterne om at stoppe vurderingssamtalerne, som han betegner som "helt utilstedelige", og han har meldt ud, at han vil arbejde på at undgå fyringsrunder blandt de ansatte i produktionen i 2014.
"Jeg har selv været almindelig postarbejder tidligere, og jeg har også gået arbejdsløs. Jeg ved, hvor stor en stressfaktor, jobusikkerhed kan være," siger Michael Hermann.
Hans beslutninger har høstet stor ros blandt både ansatte og tillidsrepræsentanter.
Fællestillidsrepræsentant Morten Søndergaard frygter dog, at der vil komme flere fyringer.
"Vi bestemmer ikke udviklingen. Hvad, hvis brevmængderne falder så meget, at der alligevel er nødt til at blive fyret nogle?" siger han.
Post Danmark har ikke ønsket at kommentere på brugen af tests og måden, fyringerne foregik på.
Hvorfor ligger postbranchen nummer sjok, når det gælder arbejdsmiljø?
Avisen.dk beskriver i en række artikler, hvordan arbejdsmiljøet i Københavns Postcenter indtil for nyligt var præget af en ledelsesstil med tvang, kontrol og frygt. Det sker på baggrund af interviews med mere end 25 nuværende og tidligere ansatte, tillidsfolk og mellemledere i postcenteret.
Journalist Eline Svendsen arbejdede selv i Københavns Postcenter indtil 2010.
Nu vælger en række medarbejdere at fortælle deres historie til Avisen.dk.
Nuværede ansatte udtaler sig anonymt af hensyn til deres jobsikkerhed, mens tidligere ansatte står frem. Alle medvirkendes sande navne er redaktionen bekendt.