Nyhedsavisen har i mandagsudgaven fokus på lovgivningen om børneporno. Avisen er kritisk over for, at de unge mellem 15 og 17 år siden 2003 har været omfattet af definitionen på »utugtige billeder af børn«, som børneporno hedder i lovsproget. Til at problematisere lovgivningen har avisen spurgt tre jurister, som er enige i, at de 15-17-årige ikke bør omfattes af loven om børnepornografi.

Egentlig kan man forstå juristernes synspunkter sådan, at de synes, det er acceptabelt, at deres egne børn mellem 15 og 17 år stiller op til pornobranchens billed- og filmproduktion, så andre mennesker kan onanere til billederne. Nå ikke? Jamen så naboens børn da? Nej, det var måske heller ikke lige det, de mente, men så fattige børn i udlandet da? Hvilke 15-17-årige er det, ifølge juristernes synspunkter, der skal lægge krop og sjæl til pornobranchens kommercielle udnyttelse?

Lovgivning beskytter

Danmark har tilsluttet sig FN s børnekonvention, som blandt andet har til formål at sikre, at personer under 18 år får en særlig beskyttelse, herunder også mod seksuelle overgreb og kommerciel seksuel udnyttelse.

I Danmark har vi derfor også en lovgivning, der gør det kriminelt at købe seksuelle ydelser hos personer under 18 år. På samme måde er lovændringen med til at beskytte, at for eksempel de 15-17-årige udnyttes kommercielt i pornobranchen. Hvis optagelserne foregår i udlandet, er der jo ikke ’mulighed for, at udnyttelsen fanges af andre dele af lovgivningen’, som der argumenteres for i artiklen.

Intet belæg for påstand

Der argumenteres også for, at »hvis det ikke skader nogen, at folk ser på dette her, så bruger vi penge på at straffe folk, men forhindrer ikke nogen overgreb, – tværtimod kan det øge risikoen for overgreb«.

Vagn Greve trækker en parallel til frigivelsen af billedpornografien, hvor antallet af anmeldelser af overgreb faldt, og argumenterer for, at lovliggørelse af pornografiske billeder af 15-17-årige også vil kunne forhindre nogle overgreb. Hvis man holder sig orienteret inden for forskningen på det område, så har man ikke kunnet finde belæg for Vagn Greves påstand i forhold til børn og unge.

Vagn Greve argumenterer også for, at »man skal straffes for at lave optagelser med børn, men at det savner logik at kriminalisere besiddelse og dermed markedet«.

Men det er jo markedet og efterspørgslen, der gør, at endnu flere børn og unge også i dag udnyttes til produktion af pornografiske film og billeder. I øvrigt et interessant synspunkt fra en jurist. Det svarer til, at man kriminaliserer dem, der stjæler, mens det er i orden at være hæler.

Endelig er artiklerne også præget af faktuelle fejl, idet tegneserier ikke er omfattet af lovgivningen om børnepornografi. Kun kunstigt skabte billeder, der afbilleder personer livagtigt, er omfattet af lovgivningen, og dermed er ’tegneserier’ ikke generelt omfattet.