Hundredetusindvis af danskere er røget af ventelisten til en boligforening uden at vide det. Og det får nu politikerne op af stolen.

"Det har aldrig været meningen," siger boligordfører i Dansk Folkeparti, Anita Knakkergaard.

Hun vil tage op, hvordan man kan sikre de, der er kommet i klemme.

"Så må man jo sige til ministeren, at der skal være mulighed for, at boligforeningen siger: 'har du ikke modtaget et brev om det, så kan man betale ind og beholde sin anciennitet'," siger hun.

Loven siger ellers klart, at det nu er for sent at henvende sig til boligforeningerne, hvis man vil beholde sin plads på ventelisten.

Men både Dansk Folkeparti og Venstre er åbne for at hjælpe dem, der er kommet i klemme. Men kun dem, der ikke har modtaget et brev om, at de skulle melde tilbage for at beholde deres plads på ventelisten.

"Hvis det bare er sort uheld eller lignende, så synes jeg vi skal prøve at se, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem," siger venstres boligordfører Louise Schack Elholm. Hun understreger dog, at man også selv har et ansvar for at melde, hvis man skifter adresse.

Newspaqs research på området viser, at det kun er halvdelen af alle medlemmer af en boligforening, der har modtaget et brev. Undersøgelsen er blevet foretaget blandt syv af de største boligforeninger i landet. I alt var der 2,5 millioner navne på boligforeningernes ventelister før lovændringen.

Ingen ved, hvor mange af dem, der ikke har modtaget et brev om, om de ville blive stående på ventelisterne. Men boligforeningerne fortæller til Newspaq, at de modtager mange henvendelser fra folk, der har opdaget tidsfristen for sent.

"Hvis man ved, at der har været noget, der gør, at man ikke har kunnet komme i kontakt med den, der søger bolig, så må man gøre sådan, at det fortsat er en mulighed," siger boligordfører i Dansk Folkeparti, Anita Knakkergaard.

Hun forestiller sig, at indenrigsminister Bertel Haarder giver folk, der ikke har modtaget brevet om fristen, yderligere tre måneder til at henvende sig.