I Danmark er vi vant til, at pornostjerner hyldes som en del af kendis-klanen. Men sådan er det ikke på Sri Lanka.
Her har politiet indledt en regulær menneskejagt på i alt 80 personer, som skal straffes for at have optrådt i pornofilm.
"Disse skuespillere bryder loven, og vi vil identificere dem med hjælp fra offentligheden og stille dem til ansvar. Vi bliver ved, til vi har fanget dem alle," forklarer politibetjent Prishantha Jayakody til avisen The Guardian.
Og når politimanden siger offentligheden, så mener han offentligheden. Politiet har nemlig fået lov til at offentliggøre store billeder af de 80 personer i landets aviser. Billederne viser personerne "in action" i de erotiske film.'
De eftersøgte skuespillere risikerer op til seks måneders fængsel og bødestraf, hvis nogen altså skulle genkende dem fra de afslørende billeder.