Lufthavnsbetjent Pauli Joensen var ikke pot og pande med alle sine politikolleger, da han fra 1989 til 2003 arbejdede som pasbetjent i Københavns Lufthavn. Han sagde nemlig højlydt fra, når kolleger brugte udtryk som »perker« og »glatnakke« om mørklødede passagerer.

»Vi var cirka 230 medarbejdere, og af dem vil jeg vove at påstå, at cirka hver tredje kollega opførte sig dårligt over for de folk, vi her taler om«, siger den nu pensionerede, 66-årige Pauli Joensen til Nyhedsavisen.

Hvad vil de her?

Pauli Joensen mindes mange eksempler på nedværdigende og racistisk sprog blandt tidligere kolleger.

» Man ved aldrig hvad sådan nogle kakkelovnsrør er ude på , er bare et eksempel. Mange brugte også udtryk som ’perletand’, ’glatnakke’ og ’perker’ om afrikanere. Der var mange kolleger, som sagde ting, som ’hvad fanden vil de her’ og ’de er kommet galt i byen’, ork ja«, siger Pauli Joensen og fortsætter:

Han sagde fra

»Engang ankom fire personer fra Zimbabwe. Tre sorte og en hvid. De var alle direktører, som skulle besøge F.L.Smidth. Deres papirer og visa var fuldstændig i orden. Ham den hvide strøg lige igennem uden problemer, men nogle af de her småracistiske kolleger var på arbejde, så de tre andre blev tjekket i hoved og en vis anden legemsdel – plus at der blev ringet kontrolopkald til F.L. Smidth«, siger Pauli Joensen.

»Sådan nogle fyre tog jeg i enrum og skældte ud. Det gjorde jeg mange gange, og det blev jeg ikke særlig populær på,« siger han.

»Man skal være varsom med at kalde folk racister, men det snerpede derhenad. Problemet var, at de kolleger som opførte sig sådan, simpelthen skulle have haft et andet arbejde – de burde i hvert fald ikke stå og forskelsbehandle mennesker«, siger Pauli Joensen.

Selvom han ikke var bleg for at sige fra, har Pauli Joensen aldrig klaget over sine tidligere kolleger. Og netop den manglende officielle klage gør, at Københavns Politi ikke vil kommentere hans udsagn.

»Vi skal opføre os korrekt og tale ordentligt, men jeg vil ikke kommentere ukonkrete påstande, der ligger mange år tilbage«, siger informationschef Flemming Steen Munch.

»Jeg var naiv, fordi jeg troede, at jeg selv kunne gøre noget for, at det ikke fortsatte. Jeg forstår godt Flemming Steen Munch. Han ved udmærket, hvem der ville sidde med skægget i postkassen, hvis jeg indgav klage over de kolleger, der ønskede de ’fejlfarvede’ derhen, hvor peberet gror«, er Pauli Joensens svar til, at informationschefen savner en konkret klage.