En gruppe politifolk bar angiveligt ikke de påkrævede id-numre på deres uniformer under håndteringen af en demonstration på Israels Plads i København 1. maj i år.
Nu har Københavns Politi iværksat en undersøgelse af sagen, og det er blevet indskærpet over for alle politifolk, at de har pligt til at bære de såkaldte markeringsnumre.
Det fremgår af et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, som har rejst spørgsmålet i Folketingets Retsudvalg.
Betjente fra Københavns Politi valgte at slå demonstranter med knipler, da de 1. maj håndterede en demo på Israels Plads i København. En halv snes demonstranter blev anholdt.
Ifølge mediet Arbejderen var demonstrationen arrangeret af grupperne Revolutionære Antifascister, Antifascistiske Unge og Antifascistisk Aktion.
Arbejderen og et andet medie fra venstrefløjen, Konfront, fortalte efterfølgende, at der blandt politifolkene dels var civile betjente og dels uniformerede betjente uden markeringsnummer.
Siden februar 2016 har politifolk haft pligt til at bære et såkaldt markeringsnummer på uniformen. Reglen blev indført, fordi flere klagesager gik i stå.
Selv om der var billeder og video af politifolk, der brugte vold mod borgere, så kunne man ikke identificere de enkelte betjente. Markeringsnummeret, der består af et bogstav og fire tal, skulle råde bod på det.
I svaret fra justitsministeren oplyser Københavns Politi, at man på baggrund af billeder fra Arbejderen og Konfront har identificeret de politifolk, som på billederne ser ud til ikke at have nummer.
Dem har man som led i undersøgelsen haft samtaler med. Dog mangler man at tale med en, oplyser Københavns Politi.
Hvad der er kommet ud af samtalerne, fremgår ikke af svaret. Det vil politikredsen orientere Rigspolitiet om, når alle samtaler er afholdt.
Sagen får Københavns Politi til at iværksætte et forsøg, hvor markeringsnummeret fremover vil være limet fast til den indsatsdragt, som betjente bruger i kampsituationer.
På den måde vil man sikre, at ingen kan glemme at bære nummeret.
Amnesty Internationals danske afdeling var blandt forkæmperne for at få indført et markeringsnummer. Her er juridisk rådgiver Claus Juul skuffet over, at politifolk har arbejdet uden numre.
- Det bør behandles som en tjenstlig forseelse, når en betjent har deltaget i arbejde på gaden uden nummer. Men vi vil se frem til at høre, hvad politiets undersøgelse har ført til – og hvordan man vil indskærpe over for betjentene, at de skal huske nummeret, siger han i en skriftlig udtalelse til Ritzau.
/ritzau/