I sommers viste Peter Birch, ifølge Amalie, for alvor ulvens sande ansigt, da reality-baben beskyldte ham for at have været voldelig over for hende gentagne gange og krænket hende seksuelt.
Amalie anmeldte derfor Peter for vold og lovede højt og helligt, at hun aldrig nogensinde ville have med ham at gøre mere.
Men på trods af voldsbeskyldninger, vild mudderkastning og tilsvining af hinanden i medierne, så synes deres kærlighed og afhængighed af hinanden at være stærkere og tykkere end som så, skriver Ekstra Bladet,
For nu er de altså kærester igen
"Det er rigtigt. Vi har set hinanden i lang tid, men vi skulle lige se, om det kørte rigtigt, før vi ville kalde os kærester igen. Nu har vi valgt at sige til alle, at ja vi er kærester, og vi har det godt," siger Peter Birch i telefonen fra hinsidan til Ekstra Bladet.
Amalie Szigethy har også bekræftet den nyfundne kærlighed på sin Facebook-profil.
Men der er en helt bestemt person, for hvem nyheden ikke er en glædelig en af slagsen.
Amalies mor, Charlotte Kejser, hader nemlig Peter og anbefaler, at han går i behandling for sine voldstendenser.
Og Ulven-Peter regner bestemt heller ikke med at blive modtaget med åbne arme af svigermoderen.
"Jeg har ikke snakket med hende om det, og jeg har heller ikke lige tænkt mig at gøre det. Sådan er det bare. Skal Amalie se sin mor, skal jeg bare ikke være der. Og det passer mig faktisk ret godt; siger han til avisen.
Kilde: Ekstra Bladet