Der er langt fra de luksuriøse omgivelser på Paradise Hotel til det støvede tisorgie på Roskilde Festival.
Det mærkede realitystjernen Amalie Szigethy på egen krop, da hun onsdag lagde vejen forbi til et interview med Roskilde Festival Radio. Det skriver Ekstra Bladet
Sammen med Gustav fra programmet "For lækker til love" havde festivalradioen inviteret hende en tur ud på dyreskuepladsen til en rundvisning.
Men da hun bevægede sig rundt blandt de vilde beboere på festivalens campingplads, blev hun mødt af hånende tilråb og blev ramt af kasteskyts. Blandt andet en dåse makrel, der smurte hendes tøj så godt ind, at hun måtte skifte til andre klæder.
Efterfølgende satte festivalradioen ekstra hegn op før interviewet for at skærme realitykendisserne fra de nærgående gæster, men på den udendørs scene hjalp det kun i ringe omfang på tilråbene.
Kilde: Ekstra Bladet