Politiets Efterretningstjeneste (PET) kunne ikke have gjort noget for at have stoppet angrebet på Kurt Westergaard. Det mener PET selv.

Professor i strafferet, Jørn Vestergaard, udlægger dog sagen stik modsat.

"... Strafferetligt set skulle der ikke være noget til hinder for at sigte, tiltale, dømme og udvise," siger Jørn Vestergaard til Berlingske Tidende i dag. Det er altså hans vurdering af efterretningstjenestens muligheder for at have grebet forudgående ind på baggrund af de oplysninger, tjenesten allerede lå inde med om somalieren, der angreb karikaturtegneren.

Chefen for PET, Jakob Scharf, ønskede ikke i første omgang at kommentere Jørn Vestergaards vurdering. Men nu har han via sin presserådgiver sendt en mail til flere medier:

"Når den pågældende ikke er blevet anholdt forud for overfaldet på Kurt Westergaard, skyldes det, at PET ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at gøre det. For at kunne anholde personer og efterfølgende eventuelt rejse tiltale ved domstolene eller udvise udlændinge administrativt efter reglerne i udlændingeloven kræver det selvfølgelig håndfaste beviser, som kan fremlægges og efterprøves ved domstolene. Det gælder også i forhold til personer, der har tætte relationer til terrororganisationer."

Men PET havde netop oplysninger nok til at kunne have anholdt den 28-årige, der er sigtet for angrebet på Kurt Vestergaard. I hvert fald ifølge PET's egne oplysninger, vurderer Jørn Vestergaard i Berlingske Tidende.

Det var desværre ikke muligt at få Jakob Scharf til at forholde sig til Jørn Vestergaards argumenter.