Fra SF hele vejen henover midten og til DF - alle partier undtagen Enhedslisten er enige om, at vi skal finde nye lovgivningsmæssige muligheder i terrorbekæmpelsens navn.

Men fortsætter vi de tanker, demonterer vi samfundsudviklingen og sætter demokratiet under pres, lyder tonerne fra en professor i retsvidenskab.

"I et demokratisk samfund skal nye tanker have lov at leve. Det får de ikke, hvis folk bliver bange og ikke længere tør tale sammen eller tør gå i demonstration, fordi de er bange for at blive fanget af politiet og komme til at sidde tre timer på en kold gade," siger juraprofessor Eva Smith til Nyhedsbureauet Newspaq.

Efter angrebet på tegneren Kurt Westergaard har retsordfører efter retsordfører stået i kø for at stramme lovgivningen. Men havde den nuværende terrorlovgivning været vedtaget for 100 år siden, hvad Danmark ifølge juraprofessoren ikke været så udviklet et land, som vi er i dag.

"Det er nødvendigt, at nogen tør tænke nye tanker i et samfund, ellers kommer det aldrig videre. Hvor tror du kvindernes valgret, homoseksuelles rettigheder eller fagbevægelsen havde været, hvis ingen havde kunnet tænke tanker og snakke om dem, uden at kunne blive straffet for det? Alle de her ting så man jo den gang som et angreb mod systemet og som noget, der var farligt; som skulle holdes nede," argumenterer Eva Smith over for Newspaq.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener dog ikke, at terrorlovgivningen går for vidt. Tværtimod. Han griner samtidig lidt af Eva Smiths argument.

"Jeg er overhovedet ikke bange for demokratiudviklingen. Den kan trives fint med, at vi samtidig beskytter demokratiet, for det er det, der er tale om," siger Peter Skaarup til Newspaq.

Hvilke indtryk gør det på dig, at Eva Smith har de her bekymringer?

"Det synes jeg da er helt fint, at hun giver sine meninger til kende om, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til terrorlovgivningen. Men vi giver husly til terrorister, og det her ikke noget at gøre med, om kvinderne skulle have stemmeret," siger Peter Skaarup til Newspaq.

Hvad synes du, det betyder for retssikkerheden, at man kan udvises af et land på grund af mistanke om, at man vil begå noget ulovligt?

"Det synes jeg ikke påvirker retssikkerheden. I de få tilfælde, hvor det er nødvendigt, må man have tillid til myndighederne. Og i mine øjne er det ikke meget anderledes, end hvis diplomater udvises, fordi de mistænkes for at være spioner. Jeg vil i øvrigt hellere udvise én for meget end én for lidt, hvis det beskytter tegneren Kurt Westergaard," slutter Peter Skaarup til Newspaq.