26 årige Monserrat Morilles er ikke kun kendt for at at have strippet foran Chiles præsidentpalads.
Hun har også flere dage i træk slået til i Santiagos undergrundsbane.
Så snart toget starter, tænder hun for musikken, og langsomt falder den sorte læderfrakke og støvlerne.
Indenunder har hun kun BH og trusser, men til gengæld er hun en dødeligt god pæledanser.
15 betjente om en stripper
Desværre har Chiles mest kendte strippers karriere fået en brat afslutning. Efter at være sluppet afsted med sit pendler-strip en hel uge i træk, slog 15 togbetjente til torsdag morgen, og anholdte hende i toget.
- Jeg synes det er utroligt, at de bruger så meget sikkerhedspersonel imod en person som aldrig har gjort nogen fortræd, når der hver dag er rigeligt af mennesker, som bliver angrebet i metroen, sagde Morilles bagefter til AFP.
Santiagos pendlere vil dog i det mindste altid have minderne.