Ukraine har hårdt brug for dem, og Trump har lovet, at landet vil modtage de eftertragtede Patriot Missiles. Men hvad er det for et avanceret system, som er så dyrebart – og hvad koster det?
Fakta om Patriot-missiler
* Patriot er en forkortelse af Phased Array Tracking Radar for Intercept on Target, og de er USA's og dets allieredes hovedvåben i at forsvare sig mod indkommende missiler og droner.
* Det er et jordbaseret mobilt luftværnsmissilsystem, som produceres af det amerikanske firma Raytheon.
* Senest beviste de sit værd, da de nedskød 13 ud af 14 iranske missiler affyret mod Israel.
* Nyeste udgave af det avancerede forsvarsvåben-system kan nedskyde alt fra små droner, kampfly til store ballistiske missiler op til en højde af 15 kilometer og af en afstand op til 35 kilometer.
* Det giver ifølge militæreksperter hvert missil en evne til at dække tæt på et 200 kvadratkilometer stort landområde. Det batter selvfølgelig ikke meget, når man tænker på, at Ukraine er over 600.000 kvadratkilometer stort, men til at beskytte byer er det suverænt.
* Et batteri består af 6 til 8 missil-affyringsrør, som hver især igen har 16 såkaldte interceptors.
* Seks NATO-lande har allerede Patriots i deres arsenaler. Det er Tyskland, Grækenland, Holland, Polen, Rumænien og Spanien.
* Flere – inklusive Danmark – vil med tiden også modtage systemet.
* Tyskland er udset til at selv skulle producere systemet på licens i den nærmeste fremtid.
Kiev har allerede seks operationelle batterier, to fra USA, et fra Rumænien og et fælles fra Tyskland og Holland.
Men der mangler mindst 10 mere for at kunne beskytte byen mod den evige sværm af droner og missiler affyret fra Rusland mod hovedstaden.
Men som den pensionerede general og topfigur for NATO, Wesley Clark, udtaler til CNN: - Hvis du virkelig vil stoppe angrebene effektivt, så skal du gå efter buen og ikke pilene....