Flere børn og unge under 17 år bliver patienter i psykiatrien.
I perioden fra 2009 til 2016 er antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien steget fra 20.686 til 33.629 - en stigning på 62,6 procent. Det viser en analyse fra tænketanken Cevea.
- Når antallet af patienter er i så kraftig vækst, skal vi som samfund interessere os for det, siger Rie Ljungmann, der er analytiker hos Cevea.
Poul Videbech er overlæge og professor ved Psykiatrisk Center Glostrup. Han tilskriver karakterræs og skolepres som årsag til det stigende patiental.
- Det er et spørgsmål om at sætte tidligt ind. Undervis skolelærere og pædagoger om advarselstegn og ting, der tyder på, at børn mistrives. Dernæst skal der så være en mulighed for at henvise dem til nogen, der kan hjælpe dem, siger Poul Videbech.
Samme forklaring giver Knud Kristensen, der er landsformand i landsforeningen for psykisk sundhed - Sind.
- Formodningen er, at samfundet bliver mere og mere stresset at leve i. Skolebørnene bliver meget tidligt udsat for tests, og hvis man ikke klarer sig godt i konkurrencesamfundet, mistrives man, siger Knud Kristensen.
Regionernes fokus
DR har tidligere beskrevet en rapport fra Psykiatrifonden, hvor 42 procent af 1.500 adspurgte unge mellem 16 og 24 år erklærer sig enige i, at gode karakterer er nødvendige for at få et godt liv.
Det er ifølge speciallæge og formand i Psykiatrifonden Anne Lindhardt vigtigt at sætte ind tidligt, så mistrivsel undgår at udvikle sig til mere alvorlige problemer.
- Før de unge ender i psykiatrien, er der ingen tvivl om, at mange oplever et stort præstationspres fra skolerne med tests, der allerede starter tidligt i skolegangen. Presset skal tages af dem, så de ikke bliver for ambitiøse og bange for, om de er gode nok. De bliver bange og triste og trækker sig ind i sig selv. Det kan så gå videre til noget, der for alvor ødelægger hverdagen. Hvis de får alvorlige triste tanker, selvmordstanker, alvorlig angst, spiseforstyrrelser, så er vi inde i psykiatrien, siger Anne Lindhardt.
- Der er mange, der psykisk mistrives og har symptomer på angst, depression, adfærdsforstyrrelser, skolefobi og så videre, uden at de egentlig får behandling. Et af de store problemer er, hvis man længe går uden behandling, når man har det skidt. Så får man det til sidst så skidt, at man bliver patient. Der skal gribes ind tidligere, siger Anne Lindhardt.
At der er kommet flere patienter i børne- og ungepsykiatrien, er dog ikke ensbetydende med, at der er kommet flere syge unge, påpeger Anne Lindhardt. Hun mener istedet, at tallene er et udtryk for, at regionernes fokus på at nå ud til de unge har båret frugt. Psykiatrien er simpelthen blevet bedre til at få fat i dem, der før i tiden ikke kom i behandling.
Hun peger istedet på, at det er vigtigere at sætte fokus på, om økonomien i psykiatrien giver gode nok rammer for behandlingen. Samlet set er udgifterne i børne- og ungepsykiatrien fra 2009-2016 steget fra 1,1 milliarder kroner til 1,3 milliarder. Men i samme periode er udgiften til hver patient faldet med 26,4 procent.
Genopliv skolepsykologen
Generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, savner også bedre forebyggelse af unges psykiske problemer. Han beskriver samtidig de stigende patiental som hverken 'positive eller negative'.
- Der er ingen tvivl om, at der tidligere har været unge mennesker, der havde brug for hjælp, der ikke fik den. Men vi ved også, at 15 procent er i kontakt med behandlingspsykiatrien, inden de fylder 18 år, og det er bekymrende. Det kan ikke bare forklares ved, at flere får hjælp nu. Den tidlige indsats i skolerne er ikke skarp nok. Det giver ingen højere mening, at vi venter på, at de unge får det så skidt, at de får brug for behandlingsspsykiatrien, siger Thorstein Theilgaard.
Thorstein Theilgaard peger på, at en opgradering af den psykologisk-pædagogiske rådgivning ude på kommunens folkeskoler bør være nærliggende.
Knud Kristensen fra Sind ser også fordele i, at der kommunalt afsættes flere penge til psykologisk rådgivning på skolerne.
- Det bedste ville være, hvis vi kunne sørge for, at samfundet ikke er så stresset, at man bliver syg af det. Det næstbedste ville være, at man sætter ind, når det opdages, at folk mistrives. Her kan det måske være en idé at genopfinde skolepsykologen, siger Knud Kristensen.