Mange hører ofte, at de skal være bedre til at sige fra. På den måde sørger man for at have sig selv med i det, man laver, og man mindsker stress. Men bare fordi man har viden, betyder det ikke, at man kan udføre det i praksis.
Derfor har sociolog Anette Prehn et godt råd til at blive bedre til at sige fra. Det handler om at sørge for at være bevidst om, hvilke værdier der er i spil, når vi siger fra.
- Det er vigtigt at have fokus på, hvilke værdier man vælger til, når man siger fra. Hvis chefen kommer med en masse opgaver til en, og man føler sig overbebyrdet i forvejen, kan man for eksempel nævne, at man går efter høj kvalitet i opgaveløsningen. Man kan ikke levere noget af høj kvalitet, hvis man har for mange opgaver, siger Anette Prehn, der lige nu er aktuel med syv minibøger om hjernens spilleregler, til Avisen.dk.
Hun har en mission om at bringe forskning til folket, og det har hun forsøgt med disse syv minibøger.
På den måde kommer fokus til at være på de vigtige ting, der skal være til stede i stedet for at kløjes i at “sige fra”.
Ændring i strukturerne
Anette Prehn har skrevet bogen Hjernesmart Ledelse, der har til hensigt at hjælpe ledere i virksomheder og organisationer med at lede på den bedste måde, hvor hjernens spilleregler er i fokus. Her handler det om at have helt konkrete aftaler, der ændrer strukturerne og adfærden på arbejdspladsen.
- Vi skal gøre noget anderledes i de strukturer, der er, for at give plads til mennesker. Det kunne for eksempel være at slukke mobilen, når vi holder møder. På den måde kan man få mere engagerede medarbejdere og mere effektive møder, siger Anette Prehn.
På den måde vil adfærden hos medarbejderne ændres, og det kan være med til at mindske stress på arbejdspladsen.
Anette Prehn understreger, at mange faktorer påvirker menneskers stressniveau. Det er både de strukturelle rammer, vi lever i, men også de kulturelle uvaner, som vi påtager os.
Vi er mindre effektive, når vi er stressede
Det er en vigtig forebyggelse af stress at kende sit balancepunkt og have optrænet at vende tilbage til det igen og igen. Alt, vi håber at kunne trække på i “krigstid”, skal indøves i “fredstid”, som Anette Prehn udtrykker det.
Når vi bliver stressede i situationer over kortere eller længere tid, bliver kroppens alarmklokke, amygdala, aktiveret. Når den er oppe at ringe, bliver vi ifølge Anette Prehn meget dårligere til at løse opgaverne. Derfor er det vigtigt at dæmpe amygdala i ophedede situationer.
- Hvis man skal finde en vigtig rapport, man har tabt af syne, finder man den ikke ved at stresse rundt. Man finder den ved at tage det stille og roligt og trække vejret dybt, siger Anette Prehn.
Afslapning er det vigtigste
Hjernen opbygges og udvikles, når den får lov at slappe af. Det betyder, at hjernen skal have fuldstændig pause, og man skal tillade sig selv at slappe af og få en ordentlig nats søvn. Anette Prehn sammenligner med en sportsudøver. Kroppen opbygger musklerne, når den restituerer.
Derudover bliver man mere produktiv, når hjernen slapper af, fordi det er her, man lærer at gøre det, som der kræves. Adfærd er altså noget, der skal tillæres. Det samme gælder for hjernen, når den kommer i pressede situationer.
- Hjernen integrerer de indtryk, den får, når den slapper af. Det er her, læring og indtryk lagres, siger Anette Prehn.
Det hele kræver øvelse, og man skal acceptere, at det ikke nødvendigvis lykkes i første omgang.
1) Rigelig søvn er det allervigtigste
2) Lær at trække vejret dybt helt ned i lungerne
3) Vær bevidst om de værdier, du vælger til, når du siger fra
4) Husk og accepter, at du er i en fase, når du er stresset. Det er muligt at komme tilbage på sporet
5) Det, der hjælper dig i stressede situationer, skal du lære i rolige situationer