Som ni-årig begyndte Jonas Kowalewski at mistrives i skolen. Han klagede over ondt i maven og hoved, og moren måtte presse ham til at gå i skole, men efterhånden blev det mere og mere svært. Efter juleferien i fjerde klasse ville Jonas Kowalewski slet ikke møde længere.
Han fik diagnosen social angst og seperationsangst. I alt endte han med, at være væk fra folkeskolen i to år.
- Det var bare nogle hårde tider, hvor alt blev lagt ovenpå hinanden. Og så fik jeg angst, fordi jeg ikke kunne håndtere alt det, der skete udenfor skolen, siger Jonas Kowalewski til Avisen.dk.
I dag er Jonas Kowalewski fra Roskilde fyldt 17 år og er fri fra sin angst. Han går i tiende klasse, men de dårlige erfaringer med folkeskolen betyder, at han er blevet skoletræt. Han får gode karakterer, men det kniber med fraværet. Noget han tilskriver sin angst i de yngre klasser.
Sociale konsekvenser
Mens han var væk fra skolen, modtog Jonas Kowalewski hjemmeundervisning. Det betød, at han fagligt var fulgt fint med klassekammeraterne, da han efter to år vendte tilbage i skolen. Socialt havde tiden væk fra klasselokalet dog sat sine spor.
- De havde lært hinanden at kende, mens jeg var blevet en anden person. De følte heller ikke, at de kendte mig, og jeg kendte ikke dem, siger Jonas Kowalewski.
Man kan nemt komme til at føle sig ensom, når man ikke kan gå i skole, fortæller Jonas Kowalewski. Det var svært for ham at tale med andre om det, fordi vennerne ikke rigtig forstod, hvad der var galt.
Handler om at være glad
En behandlingstype, der har vundet indpas i behandlingen af angst hos børn, er de såkalte Cool Kids forløb. Cool Kids programmerne hjalp også Jonas Kowalewski. Her var han sammen med andre unge, og det gav følelsen af, at han ikke gik og var alene med sin angst, fortæller Jonas Kowalewski.
Men en pædagog på skolens SFO fik også betydning for, at de lyse tanker igen kom til at fylde.
- Han tog mig med ud, så jeg kom væk hjemmefra, og stille og roligt vænnede jeg mig til at komme ud. Jeg havde også en god ven, jeg gik på jagt med. Jeg elsker naturen, vandreture og være ude i den friske luft. Til sidst lærte jeg bare, at jeg egentlig havde det okay, siger Jonas Kowalewski, der dog også peger på, at det at blive ældre og mere moden, hjalp ham:
- Jeg fandt ud, at jeg gerne ville leve mit liv på en bestemt måde og gøre de ting, der gjorde mig glad, og så prøvede jeg stille og roligt at få vendt tankerne, siger han.
Pilotdrømme
For Jonas Kowalewski er det vigtigt at han stå frem og fortælle sin historie. Han håber, at andre vil tage hans ord for, at man kan få det bedre.
- Man har brug for at høre andres historier, og hvordan de kom igennem det. Jeg kan ikke lide at snakke om, at jeg har været syg, men hvis det kan hjælpe andre, vil jeg gerne. Det er det værd, hvis andre kan få motivation af at se, at jeg har fået det godt idag, siger Jonas Kowalewski.
Han beskriver i dag sig selv som glad og fri for sin angst. Han drømmer om at blive pilot. Første skridt på vejen er at tage en gymnasial uddannelse, når han er færdig i tiende klasse til sommer.
- Fraværet er lidt et problem, men når det handler om alt andet en folkeskolen, har jeg nemt ved at gøre det. Der har jeg ikke den der dårlige følelse. Jeg ligger over middel i karakterer, og jeg har nemt ved at lære ting.