Udgifterne per patient i psykiatrien falder og samtidig stiger patienttallene. Det viser en analyse fra centrum-venstre tænketanken Cevea, som Ugebrevet A4 beskrev i fredags.
I 2009 var der 89.614 patienter i voksenpsykiatrien. Siden da er tallet steget med 29 procent til 115.618 patienter i 2016. Og i børne- og unge psykiatrien er antallet af patienter under 17 år steget med 62,6 procent i perioden.
De totale udgifter til psykiatrien er samlet set steget i perioden. Men udgiften til hver patient er faldet.
Ifølge Rie Ljungmann, der er analytiker i Cevea, er et nærliggende spørgsmål, om de penge, der er afsat til psykiatrien også rækker langt nok.
- Man tænker, at patienttal og udgift per patient bør harmonere bedre. Hvis flere skal behandles, bør man også bruge flere penge. Er det så fordi, man har effektiviseret indsatsen og er lykkedes med at nedbringe udgifterne pr. patient? Eller er det overhovedet muligt at effektivisere så meget?, spørger Rie Ljungmann.
Udgifterne til hver patient er styrtdykket siden 2009, selvom de samlede udgifter i perioden er steget. I børne- og ungepsykiatrien bruges der 29 procent færre penge per patient end i 2009, og for de voksne er det tilsvarende tal 11 procent.
Halvhjertet dansk indsats
Overlæge og professer ved Psykiatrisk Center i Glostrup Poul Videbech, forklarer, at der ikke afsættes tilnærmelsesvis nok penge til indsatsen i Danmark.
- Det, vi gør i Danmark, er meget halvhjertet. Går man til egen læge, kan de henvise til psykologsamtaler, men der kan være meget lang ventetid eller høj egenbetaling forbundet. Vi har lidt en kræmmermentalitet i Danmark, hvor vi sparer penge på den korte bane, men bruger dem på den lange bane. Det er dyrt, hvis mennesker, der kunne være helbredt, ender på passiv forsørgelse, siger Poul Videbech.
Speciallæge og formand i Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, lægger ikke fingrene imellem, når snakken falder på psykiatriens økonomiske rygsøjle.
- Psykiatrien er blevet tabere og sorteper i spillet om offentlige finanser. En af de konsekvenser er, at antallet af genindlæggelser stiger. Man behandler ikke folk tilstrækkeligt længe, siger Anne Lindhardt.
Styrk de pårørendes rolle
Antallet af genindlæggelser efter en patient er blevet udskrevet er på næsten 24 procent. Samtidig er antallet af sengedage, patienter er indlagt, faldet fra 24,3 dage i 2010 til 19,7 dage i 2016.
Det er de ambulante patiental, der er steget. De patienter optager ikke en normeret sengeplads, men kommer og går til ambulante besøg og tager hjem samme dag. Landsformand i Landsforeningen for psykisk sundhed, Knud Kristensen, fortæller, at det større antal ambulante behandlinger både kan være et plus og et minus.
- Når der skal behandle flere patienter for færre penge, sørger man for at folk indlægges kortere tid, og den ambulante behandling skrues op. Det er der som sådan ikke noget galt med, hvis patienten kan ’nøjes’ med den behandling. Men hvis de er så syge, at de har brug for at blive indlagt, er det ikke godt, siger Knud Kristensen.
Landsforeningen for pårørende, Bedre Psykiatri, påpeger, at der kan være grobund for at styrke de pårørendes rolle i behandling og forebyggelse, fortæller generalsekretær Thorstein Theilgaard.
- Du har jo nogle mennesker, der vil gå gennem ild og vand for deres pårørende. Det er et godt afsæt. Hvis du klæder de pårørende bedre på, øges sandsynligheden for, at folk bliver raske. Det er kistedumt, at man ikke gør mere der, siger Thorstein Theilgaard.
Dog kræver det også, at man er opmærksom på, at det er psykisk krævende for de pårørende. Derfor foreslår Thorstein Theilgaard, at der afsættes penge til gratis psykologhjælp til pårørende til psykisk syge.