Hvad bærer skylden, når man får stress? Lønmodtagerne svarer arbejdet, men hos arbejdsgiverne tilskriver man privatlivet en ligeså stor del af forklaringen.
I en undersøgelse lavet af Epinion har i alt 2.535 svaret, at de indenfor en periode på fire uger har følt stress i en eller anden grad. Af dem tilskriver 49 procent stressen som værende udelukkende arbejdsrelateret. Kun otte procent svarer, at deres privatliv er grunden.
LÆS OGSÅ: Flertal af danskere føler sig presset på arbejdet
Avisen.dk har ligeledes foretaget en rundspørge blandt virksomheder. Her svarer hver tredje af virksomhedsejerne, at medarbejdernes stress udelukkende skyldes privatlivet.
Klar tale: Arbejdet har skylden, når vi får stress
Der er tale om to grundlæggende forskellige opfattelser af, hvad stress skyldes. Ifølge stressekspert Bjarne Toftegård er det et udtryk for, at der mange steder ikke er overensstemmelse mellem leder og medarbejder.
- Når vi snakker om arbejdspres, er det en forventningsafstemning mellem leder og medarbejder, der skal til. Man skal være fuldstændig klar på, hvad der er muligt og realistisk. Men man skal også forventningsafstemme med sig selv, hvornår det arbejde, man udfører, er godt nok, siger Bjarne Toftegård.
Bjarne Toftegård har forfattet 10 gode råd til, hvad man selv kan gøre for at forebygge stress.
Arbejdsmiljøchef hos Dansk Arbejdsgiverforening, Christina Sode Haslund, fortæller, at deres oplevelse er, at stress oftest er en kombination af flere forskellige faktorer.
- Det er arbejdsgivernes objektive ansvar at sikre, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Men når vi snakker om psykisk arbejdsmiljø, er udfordringen, at det er meget mere komplekst end et brækket ben. Det skyldes i langt de fleste tilfælde en kombination af privatlivet og arbejdslivet. Derfor bliver det et fælles ansvar at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Det gælder både ledelse, kolleger og medarbejderen selv, siger Christina Sode Haslund.
- Udfordringen er, at det psykiske helbred er meget tabubelagt. Hvis vi har fået det skidt og det er, fordi vi er ved at blive skilt, taler vi helst ikke højt om det. Ofte får man ikke italesat, at man har det skidt. Kollegerne får ikke spurgt ind. Derfor får ledelsen for sent mulighed for at understøtte medarbejderen, siger Christina Sode Haslund.
LÆS OGSÅ: Sygeplejersken Vivi flygter fra det offentlige: "Det er helt vanvittigt"
Dansk Arbejdsgiverforening har tidligere spurgt deres medlemmer, hvad de ser som årsagen til stress. Her svarede otte ud af ti virksomheder, at medarbejderens privatliv var enten hovedårsag eller en medvirkende årsag til stress.
- Danske virksomheder er oprigtigt optaget af at deres medarbejdere trives. Hvis de ikke trives, gør virksomheden heller ikke. Vi hører ofte, at virksomhederne går længere, end de er forpligtet til, for at hjælpe og understøtte medarbejderne, der er gået ned med stress for at sikre deres fastholdelse på arbejdspladsen, siger Christina Sode Haslund.
'Lang vej endnu'
Hos LO, der repræsenterer 18 fagforbund, kigger man især på harmonien mellem mængden af arbejde, og den tid der er afsat til at løse dem, fortæller næstformand Morten Skov Christiansen.
- Det, der gør udslaget, er dårlig eller mangelfuld ledelse. Der skal være den rette arbejdsmængde, og det skal kunne løses indenfor den rigtige tidsramme. Arbejdsopgaverne skal tilsvare de timer, man arbejder, siger Morten Skov Christiansen.
At arbejdsgiverne i højere grad end lønmodtagerne tilskriver privatlivet skylden for, at der opstår stress, vidner ifølge Morten Skov Christiansen om grundlæggende holdningsforskelle.
- Vi har lang vej endnu til at skabe en platform, hvor der kan skabes mærkbare resultater. For så skal arbejdsgiverne også anerkende en større del af ansvaret. Når 6 ud af 10 svarer, at deres arbejde kendetegnes af højt arbejdspres, så er det noget man skal tage alvorligt. Så er det ikke nok at sige, at det er medarbejderens privatliv, der gør det, siger Morten Skov Christiansen.
Et godt psykisk arbejdsmiljø bør være et nøglemål for enhver virksomhed, mener Morten Skov Christiansen.
- Al forskning internationalt og dansk viser, at det kan betale sig at investere i arbejdsmiljø. Det skal være et konkurrenceparameter, at vi skal have det bedste psykiske arbejdsmiljø i Europa, siger Morten Skov Christiansen.