40-årige Pamela Andersen er til hurtige giftermål. Hendes første ægteskab med Tommy Lee kom efter, at de havde kendt hinanden i 96 timer. Og det andet bryllup med sangeren Kid Rock varede kun i fire måneder.
Nu prøver hun så igen. Denne gang var det selve vielsen, der næsten gik hurtigere end et afsnit af Baywatch-serien, som hun blandet er kendt fra. I en pause mellem to shows i forlystelsesbyen Las Vegas sagde hun ja til den to år yngre Rick Salomon, der blandt har en karriere som pornostjerne i en film sammen med Paris Hilton og et forlist ægteskab med Shannen Doherty fra serien Beverly Hills 90210 bag sig.
Gossipsiden People.com skriver, at Pamelas to børn, Brandon og Dylan, var med til det lynhurtige bryllup. Derudover deltog både Spiderman-skuespilleren Tobey Maguire og tryllekunsteren Hans Klok, som hun optræder sammen med i spillebyen.
Begge har en blakket fortid på lagnerne. Pamela har indspillet en pornofilm med hendes første mand, Tommy Lee, mens Rick Salomon har indspillet en film i samme genre med hotel-arvingen Paris Hilton.
Kilder sig til People.com, at Rick Salomon altid er sammen med sin nygifte kone.
- Hver aften er han er backstage, når hun optræder. Rick er altid sammen med hende, siger kilden.
På sin blog skriver Pamela om en mangeårig ven, som hun har kendt i 15 år. Og det kan jo være, at det er det lange venskab, der skal gøre at ægteskabet holder denne gang.