En sjette atomtest i Nordkorea har ifølge Japan fundet sted søndag.
Dermed får nordkoreanerne endnu en gang det internationale samfund til at rase.
Bliv klogere på det isolerede land her:
* Nordkorea bliver grundlagt under Kim Il-sung i 1948 efter delingen af den koreanske halvø som følge af Japans nederlag i Anden Verdenskrig.
* Nordkorea er siden blevet styret med hård hånd af Kim-dynastiet og en militær elite.
* Landet ledes i dag i af Kim Jong-un, barnebarn af Kim Il-sung.
* Nordkoreas hær er blandt de største i verden med en million mand under våben.
* Landets godt 25 millioner indbyggere er til gengæld blandt klodens fattigste.
* Nordkorea er næsten isoleret internationalt. Dets nærmeste allierede er Kina.
* Nordkorea har påkaldt sig det internationale samfunds vrede med atomprøvesprængninger og test af mellemdistanceraketter.
* FN's Sikkerhedsråd kræver, at Nordkoreas ledere stopper atomprogrammet og afholder sig fra at afprøve raketter.
* Ledelsen i hovedstaden Pyongyang har trodset kravet og gennemført en række mere eller mindre vellykkede atomprøvesprængninger.
Kilder: Reuters og Verdensbanken.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.