Som barn af 1970 erne har jeg altid været fascineret over årstal, der begyndte med et to-tal.
Hvis vi legede science fiction derhjemme, noget med rumskibe eller med vildt computergear, foregik det altid i årstal som 2000 eller 2025. To-tallet repræsenterede den ultimative fremtid, som lå så langt ude, at alt var tilladt at forestille sig - men som alligevel var så nær, at man godt kunne gisne om at få lov til at opleve den.
I dag har jeg stadig svært ved at forstå, at vi lever i 2008.
Nu har 60 af verdens førende tænkere så sat sig ned og leget, som vi gjorde det i 1970 erne. Deres årstal er bare 2058, og det er der kommet en læsværdig bog ud af med titlen: Sådan vil vi have det om 50 år .
Det er den amerikanske tv-journalist Mike Wallace, der har bedt forskerne om at ridse deres håb, drømme og frygt op for det 21. århundrede.
Specialdesignet medicin
Den røde tråd i de kloge hoveders tanker er, at vi faktisk kommer over mange af de ting, som vi går og er bange for i dag.
Der vil således ikke være mere terrorisme. Vi vil også have fået nogenlunde bugt med den globale opvarmning, ligesom vi vil være afgørende skridt foran i kampen mod sygdomme som kræft og AIDS. Det sidste sker, fordi vi vil have kortlagt det menneskelige gen fuldstændigt, så vi kan specialdesigne medicin til det enkelte menneske.
Læg dertil en stigende blanding af computer og menneske i nye, intelligente cyborgs, som vil gøre vores hverdag en del nemmere.
Så har vi et meget godt billede af det dominerende legetøj til en eftermiddag i 2058 .
Læs nogle af de mest overraskende udmeldinger fra forskerne nedenfor:
Slut med at holde katte som husdyr
Vi har fundet ud af,
at sygdomme som Alzheimer, Parkinson og skizofreni groft sagt smitter,
og at det er husdyr - primært katte, fugle og hamstere - som overfører
smitten. Derfor vil vi skille os af dem de dyr i huset, fordi de ganske
enkelt vil øge risikoen for at udvikle en af sygdommene. Vi vil dog
beholde hunden, fordi den har været menneskets bedste ven i så lang
tid, at vi ikke længere kan blive smittet af den.
Terrorisme er under kontrol
Flere
lande har fundet ud af, at bekæmpelsen af terrorisme er et job for
politiet og ikke for hæren. Det betyder, at pas og ID-kort vil være
forbundet til et globalt overvågningssystem, ligesom kreditkort er det
i dag. Dermed vil folk ikke længere have mulighed for at rejse anonymt,
for eksempel som inden for EU i dag. Den nye overvågning vil få folk
til at tale om en tid for det post-private.
Vand vil være sparsomt
Vand
vil være lige så knap en ressource som olie er det i dag. Vi vil have
gennemgået en blå revolution, lige som vi taler om en grøn revolution
for klimaet og miljøet i dag. Det vil derfor være en topprioritering at
rense verdenshavene, måske for at skaffe drikkevand til den hastigt
voksende befolkning.
Lever vi længere?
Forskerne er
delte i spørgsmålet om, hvorvidt vi vil leve længere, end vi gør i dag.
Nogle siger, at teknologien til at bekæmpe sygdomme vil gøre os i stand
til at fejre 140 fødselsdage. Andre holder fast i, at livsstilssygdomme
som fedme vil betyde, at vi faktisk har udsigt til kortere liv end i
dag.
Mindre sex før fødsler
Forskningen i længere
liv hænger sammen med muligheden for at udvikle den måde, vi føder børn
på. Nogle forskere hævder, at færre vil få børn på den gammeldags måde
i sengen. Hvis vi bare lukker øjnene og dyrker sex, løber vi risikoen
for at få et genetisk handicappet barn. Eller i hvert fald et barn, som
ikke er lige så frit for genetiske (og måske ubetydelige) fejl som dem,
der er skabt i et reagensglas.
Sandsynlig atomkrig
USA
vil have tabt sin position som verdens supermagt. I stedet vil lande
som Kina og Indien sidde på tronen. Men inden vi når så vidt, vil en
atomkrig med endnu ukendte deltagere have rystet verden.
Francis S. Collins, genforsker
Ronald Noble, chef for Interpol
Kim Dae-jung, sydkoreansk politiker og tidligere præsident
Wanda Jones, direktør for kontoret for kvinders helbred
Carol Bellamy, tidligere direktør for UNICEF
Ray Kurzweil, opfinder
General James E. Cartwright, chef for USAs strategiske kommando
Norman Borlaug, Nobel-prisvinder og agronom.
Gerardus t Hooft, hollandsk fysikprofessor
Craig Newmark, Internet-pioner og computerprogrammør.
Se
hele listen over alle 60 bidragydere i bogen The Way We Will Be 50
Years From Today eller på www.powells.com/biblio/62-9780849903700-0