Lige inden Özlem Cekics fremragende nye bog nåede boghandlerne for en uge siden, prøvede bitre mænd og kvinder i og omkring Berlingske og Kristeligt Dagblad at begå karaktermord på hende:
Berlingske-redaktøren Anne Sophie Hermansen forsøgte at voksenmoppe Özlem, fordi hun dedikerer sin bog til Finn Nørgaard og Dan Uzan, de to dræbte under terrorangrebet i København i 2015. Hermansen mente, at Özlem gik over stregen, når hun skriver, at de var ofre for ’den manglende demokratiske samtale i Danmark.’ Forargeligt, synes Hermansen.
Kristelig Dagblads hofskribent, Sørine Gotfredsen, sognepræsten, der er så gammelkristen, at det gør noget, forsømte heller ikke lejligheden til at lange ud efter Özlem, som hun simpelthen anklager for at være en ’kvinde, der bringer sig selv i centrum’ med sit ’dialogshow.’ Gotfredsen hævder, at Özlem slet ikke vil diskutere islam og muslimers problemer.
Well, må jeg ikke komme med en anbefaling til denne verdens Hermansen’er, Gottfredsen’er og andre mørkemænd og –kvinder:
Skynd jer hen og køb ’Hvorfor hader han dig, mor?’ – for Özlems bog er slet og ret en enestående bog, hvis man ønsker at forstå, hvorfor den dialogkaffe, som forfatteren og eks-politikeren selv så aktivt opsøger og gennemfører, er så forbandet aktuel.
Der er nok i dette land, som graver grøfter, så snart de kan komme til – tænk bare på Hermansen og Gotfredsen. Alle dem, der peger på det, der deler og skiller os af. Altid fokuserer på, hvor ’dumme’ de andre er. De zoomer altid ind på problemer. Aldrig løsninger.
Der er derimod ikke så mange, som bygger bro, men Özlem Cekic er en af dem, og derfor bør vi bakke op om hende, og, ja, hylde hende. Hun leder altid efter det, der forener os, og bringer os sammen. Hun fokuserer på løsninger – men selvsagt ikke uden at se på ægte problemer.
I bogen, som er bygget op over samtaler, som forfatteren har haft under sine utallige dialogmøder, hvor hun har inviteret sig selv til kaffe hos folk, der har svinet hende til på grund af sin religion, kommer vi smertende tæt på den racisme, som findes latent hos os alle.
Hun begynder med et af de smukkeste citater, jeg kender, nemlig Nelson Mandelas fra hans selvbiografi ’Den lange vej til frihed’:
”Ingen er født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans religion. Mennesker er nødt til at lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan de også lære at elske, for kærlighed er mere naturligt for det menneskelige hjerte end det modsatte.”
Herefter går Özlem i gang med at beskrive, hvordan hun selv voksede op i København, som en, der hadede danskerne. En, der begyndte at gå med tørklæde for at markere sin religion i et ungdomsoprør. En, som sparede sammen til en rejse til Afghanistan for at bekæmpe Vesten. En, som var ganske tæt på at blive så opslugt af had, at det kunne have været gået helt galt.
Heldigvis blev hun ’reddet’ af to voksne, som ændrede hendes liv. En imam, som gav hende et nuanceret billede af islam og af Danmark, og en chef i Føtex, hvor hun arbejdede, som lærte hende danskerne at kende indefra.
”Nogle var racister, men de fleste var det ikke,” skriver hun i bogen – og hun forlod hadet til danskerne og blev i stedet en mønsterborger med en fin uddannelse og senere mange år som prominent folketingsmedlem for SF.
Bogens store styrke er Özlems loyale, ofte kærlige, referater af de samtaler, hun har med dem, som egentlig hader hende, fordi de mener, at islam er roden til alt ondt. Det er – ærligt talt – inspirerende at følge, hvordan hun alene møder op til typisk mænd, som har truet hende.
Det er ikke nemt at søge dialogen. Meget nemmere at lade være – for nogen gange er dem, der hader hende, virkelig, virkelig svære at holde af. Tag eksempelvis Angelo, som hun mødes med på Hotel Nyborg Strand efter en allerede lang dag med andre svære dialogkaffer.
Angelo hælder en endeløs skidtspand ud over hende – om at muslimerne, straks de får flertal i Folketinget, vil indføre sharia-love, og at der derfor ikke er andet at gøre end at smide muslimerne, der er kommet hertil, ud af landet. For at beskytte Danmark.
Özlem kan næsten ikke klare mere:
”Jeg føler, at jeg er i et fitnesscenter. Jeg ligger på ryggen med strakte arme og holder en vægtstang, som Angelo bliver ved med at sætte ekstra vægte på. Jeg ved, at jeg ikke vil kunne få stangen op igen, hvis jeg begynder at bøje mine arme, så jeg holder dem strakte.”
Heldigvis bliver hun ved:
Kaster sig ufortrødent og med en beundringsværdig energi ind i kampen for en bedre dialog – for ’en demokratisk samtale’ – som skal gøre vores land til et bedre og mere trygt sted. Et sted, hvor vi lytter mere til hinanden. Hun viser os en vej, der kan føre til et bedre Danmark.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Om David Trads
Tidligere blandt andet chefredaktør på Information og Nyhedsavisen; Moskva-korrespondent og politisk redaktør på Jyllands-Posten; udviklingschef og USA-korrespondent for Berlingske; indlandsredaktør i DR Nyheder; redaktionschef for metroXpress og global udviklingsdirektør for Metro International: vært for ‘Hos Trads’ på tv2.dk. Har blandt andet skrevet: ‘Danskerne først! – en fortælling om Dansk Folkeparti’ i 2004; ‘Islam i flammer – danskerne og det muslimske oprør’ i 2006; og ‘Klimatruslen – set fra Danmark’ i 2008. Har holdt foredrag og kurser om alt fra politik til ledelse.
Om David Trads
Tidligere blandt andet chefredaktør på Information og Nyhedsavisen; Moskva-korrespondent og politisk redaktør på Jyllands-Posten; udviklingschef og USA-korrespondent for Berlingske; indlandsredaktør i DR Nyheder; redaktionschef for metroXpress og global udviklingsdirektør for Metro International: vært for ‘Hos Trads’ på tv2.dk. Har blandt andet skrevet: ‘Danskerne først! – en fortælling om Dansk Folkeparti’ i 2004; ‘Islam i flammer – danskerne og det muslimske oprør’ i 2006; og ‘Klimatruslen – set fra Danmark’ i 2008. Har holdt foredrag og kurser om alt fra politik til ledelse.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.