Hver tredje virksomhed, der ansætter østeuropæere, ønsker en form for lovregulering af mindstelønnen.
Det fremgår af en ny undersøgelse om danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft, offentliggjort af FAOS-instituttet på Københavns Universitet.
”Jeg tolker det sådan, at en tredjedel af de virksomheder, der selv benytter østeuropæere, ser problemer i, hvordan vi i dag regulerer løn med mere,” siger lektor Søren Kaj Andersen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Stadig flertal bag den danske model
I EU er det kun Danmark og Sverige, som hverken har en lov om mindsteløn eller en lovgivning, som gør kollektive overenskomster alment gældende.
I Danmark er fastsættes mindstelønnen for de enkelte brancher derimod i samarbejde mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne, men gælder kun for ansatte på overenskomst.
Forskerne har spurgt 829 danske virksomheder, der har østeuropæere ansat, om deres begrundelse for at vælge denne type arbejdskraft.
Lige godt halvdelen bakker op den danske model, mens hver tredje ønsker strammere rammer for, hvad de skal betale i mindsteløn.
”Det kan være udtryk for, at der er arbejdsgivere, som føler sig presset af det, der foregår i deres branche og måske ikke er udelt begejstret for den udvikling, de er en del af,” siger Søren Kaj Andersen.
En anden forklaring kan være, at der er hård konkurrence blandt virksomhederne. Derfor er de nødt til at styre efter de absolut laveste lønomkostninger.
”For ikke at spille sig selv af banen, må de vælge en østeuropæisk løsning i et eller andet forhold. Det kan meget vel være det, der er bag denne tredjedels tanker om klarere spilleregler hvad angår lønudgifter," siger Søren Kaj Andersen.
Norske tilstande, nej tak!
For at komme massive problemer med social dumping til livs har man I Norge valgt at almengøre overenskomsterne inden for eksempelvis byggeri og rengøring.
Det betyder, at de kollektive overenskomster for mindsteløn på de to brancher er ophøjet til lov.
Herhjemme afviser både hovedforbundet LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at der er behov for regulering af mindstelønnen, sådan som hver tredje virksomhed i undersøgelsen ønsker.
”Rapporten giver ikke anledning til at lave om på den danske arbejdsmarkedsmodel,” siger underdirektør i DA Steen Müntzberg.
LO advarer
Også LO, der repræseneterer over en million lønmodtagere, advarer mod at lovgive om mindsteløn.
”Det ville underminere det danske arbejdsmarked. Vi skal ikke have ødelagt den danske model, fordi der er arbejdsgivere, som underminerer det, vi har aftaler om med de rene og gode virksomhedsejere,” siger næstformand Lizette Risgaard.
Tanken er dog ikke mere fremmed, end at LO for nylig har drøftet almengørelse af dele af overenskomsten, som de gør i Norge. Men det er der ikke flertal for.
”LO-fagbevægelsen ønsker ikke nogen fastsat minimumsløn. Vi ønsker heller ikke at almengøre dele eller hele overenskomster p.t.,” siger Lizette Risgaard.
Dansk model giver østeuropæerene højere løn
Hvis Danmark gjorde som Norge, ville det heller ikke nødvendigvis forbedre vilkårene for østeuropæere.
”Vi har et andet arbejdsmarked herhjemme end i Norge. Når vi kigger ind i en dansk sammenhæng, er der noget, der tyder på, at de danske fagforeninger faktisk er i stand til at sikre østeuropæerne højere lønninger end de norske fagforeninger er i stand til,” siger Søren Kaj Andersen.
En ny undersøgelse om danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft tegner et billede af, at de fleste østeuropæere aflønnes over mindstelønnen i overenskomsten.
Undersøgelsen viser, at der er væsentlige forskelle på, hvad en dansk og polsk gartner får, når de er ansat i en dansk virksomhed.
Eksempelvis får danskere inden for landbrug og byggebranchen i gennemsnit henholdsvis 19 procent og 16 procent mere i løn end deres østeuropæiske kolleger.