Finansministeriets store køreplaner skyder ofte ved siden af virkeligheden.
Det viser et svar til Folketinget fra Finansministeriet, som har holdt forudsigelserne fra de seneste 15 år op i mod den faktiske udvikling, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Hovedkonklusionen ifølge ministeriet selv er, at der har "været forskel mellem den antagne økonomiske udvikling i planperioden og den efterfølgende historiske udvikling".
I Fogh-regeringens første plan frem mod 2010 endte overskuddet på de offentlige finanser eksempelvis "langt højere" end forventet, skriver ministeriet.
Senere kom en 2015-plan, der spåede et højere BNP, end det faktisk endte med. Også den første 2020-plan har ramt ved siden af og forudskikket en vækst, som ikke har materialiseret sig i virkeligheden.
- Den økonomiske model er dårlig til at fange udviklingen efter finanskrisen, hvor den overvurderer udviklingen. Det er problematisk, fordi der ikke er sket noget uventet som sådan i den periode, siger Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Han foreslår en "gennemgribende revision af modellen for at forbedre dens forudsigelsesevne".
- Når den ikke er i stand til at ramme, bliver forudsigelserne om den offentlige sektors økonomi mindre anvendelige. Modellen skal gerne være bedre, end det vi har set.
- Ellers bliver politikerne tvunget til at lave hovsa-agtige ting, fordi det viste sig, at udviklingen gik anderledes, end de havde regnet med, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Finansministeriet peger på tre forklaringer på afvigelserne: Konjunkturerne kan hurtigt skifte, definitioner justeres løbende, så nye ting tælles med i BNP og det offentlige forbrug.
Og endelig kan politiske tiltag forrykke indtægter og udgifter markant.
Det skete eksempelvis, da skatten på pensioner blev fremrykket, så store milliardbeløb tikkede ind tidligere end først planlagt.
Det er Alternativet, der har bedt Finansministeriet om at gennemlyse de store planer.
/ritzau/