Ritzau
Opdateret kl. 18:56
Præsident Barack Obama fordømmer Nordkoreas atomprøvesprængning fredag og siger, at handlingen udgør en alvorlig trussel mod verdensfreden.
- For at sige det klart, så accepterer USA ikke Nordkorea som en atomstat, og vi kommer aldrig til det, siger den amerikanske præsident.
- Som den øverstbefalende har jeg ansvaret for at værne om det amerikanske folks sikkerhed og at sikre, at USA med beslutsomhed og fordømmelse leder det internationale samfund i dets svar på denne trussel og Nordkoreas andre provokationer.
Obama erklærer sig klar til at se på yderligere sanktioner mod Nordkorea for at lade regimet forstå, "at der er konsekvenser for dets ulovlige og farlige handlinger".
Nordkoreas underjordiske atomprøvesprængning fredag havde en styrke, der næsten matchede atombomben over Hiroshima i 1945. Det var den femte nordkoreanske atomprøvesprængning inden for det seneste årti.
Obama havde i løbet af fredagen telefoniske møder med Sydkoreas præsident, Park Geun-hye, og Japans premierminister, Shinzo Abe.
- Vi blev enige om at arbejde sammen med FN's Sikkerhedsråd, vores seksparts-partnere og det internationale samfund om energisk at implementere de eksisterede midler, som er vedtaget med tidligere resolutioner, siger han.
De seks partnere i det internationale forhandlingsforum er USA, Kina, Rusland, Japan, Sydkorea og så Nordkorea.
Nordkorea er forvejen på grund af sine atomprøvesprængninger ramt af omfattende sanktioner. Men sanktionerne har ikke fået den nordkoreanske ledelse til at skifte kurs.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.